Warning: Undefined array key "license-unknown" in /home/www/toendernyt.dk/wp-content/themes/newsmunch-pro/inc/licence-activation/theme-updater-admin.php on line 368
Stor opbakning til indvielsen af Skibbroen i Tønder – SønderjyllandNYT

Stor opbakning til indvielsen af Skibbroen i Tønder

Borgere, politikere og ildsjæle fejrede nyt byrum
Lørdag blev Skibbroen i Tønder indviet under stor opbakning fra både borgere, politikere og foreninger. Pladsen ved den gamle havn var fyldt af mennesker, der ville være med til at markere afslutningen på et projekt, som i flere årtier har været et lokalt ønske.

Kommunaldirektør: Et byrum til alle
Kommunaldirektør Lars Møldrup indledte festlighederne med at byde velkommen. Han fortalte, hvordan projektet undervejs havde mødt både politisk polemik og usikkerhed. ”Men kommunalbestyrelsen fandt sammen om en løsning, som vi alle kunne bakke op om – og det er årsagen til, at vi står her i dag,” sagde han.

Han understregede samtidig, at Skibbroen allerede er blevet et samlingspunkt: ”Jeg håber faktisk, at vi får brug for et bookingsystem, fordi så mange vil bruge stedet. Det er et offentligt byrum, som alle kan tage til sig.”

Borgmester: Fortid og nutid mødes
Borgmester Jørgen Popp Petersen kaldte indvielsen et historisk øjeblik. ”Vi står her ved Skibbroen – et sted, hvor fortid og nutid mødes, og hvor vores fælles historie bliver tilgængelig. Det har været et langt sejt træk, men der har aldrig været tvivl om, at Tønders gamle havn fortjente at blive bevaret,” sagde han.

Han mindede om, at Tønder i 1600-tallet var en vigtig havneby med forbindelser ud i verden. ”Det her er ikke kun en investering i sten, stål og beton – det er en investering i vores kulturarv, vores bymidte og i et levende samlingspunkt for borgere og gæster,” understregede borgmesteren.

Bent i “Jeg elsker TØNDER !”: Fra drøm til virkelighed
Også uden for de officielle taler blev indvielsen markeret. I et opslag i Facebookgruppen “Jeg elsker TØNDER !” mindede Bent Schulz om, at drømmen om at puste nyt liv i havneområdet går mere end 30 år tilbage.

Bent ses her i sømandsuniform

”For godt 30 år siden kom Manfred – eller som vi kaldte ham, Mr. Zeppelin – med idéen. De første år føltes det næsten som at kæmpe mod vindmøller, uden politisk opbakning, men med masser af stædighed. Vi bryggede havne-øl, bagte havne-brød og rullede teaterforestillinger – alt sammen for at skaffe midler,” skriver Bent.

Han glæder sig over, at den mangeårige kamp nu er blevet til virkelighed: ”Se jer omkring i dag. Vi har fået et levende byrum, liv blandt husene, vandet der glitrer, og børn, der frydes ved at lege her. Det er en gave til hele byen.”

Et samlingspunkt for fremtiden
Med indvielsen er Skibbroen ikke længere kun en byggeplads eller en idé, men et færdigt byrum, hvor historien om Tønders rolle som havneby formidles til nye generationer.

Som Bent skriver i “Jeg elsker TØNDER !”: ”Fra idé til virkelighed har vi stået skulder ved skulder. Nu står resultatet her – en gave til Tønder.”

På TønderNYTs YouTube kanal kan du se en video fra indvielsen med taler af kommunaldirektør Lars Møldrup og borgmester Jørgen Popp Petersen https://youtu.be/Dw0CYi_wloc

På bar Skibbroen hænger der flere fotos af den gamle havn, blandt andet dette som du kan se herunder

  • Related Posts

    Debatindlæg: Sønderjysk stemme for mere bonus og stærk mental sundhed

    Indsendt af Lisbeth Oxholm Andersen, Havnebyvej 9, 6792 Rømø Fra den 24. februar til 9. marts kan du stemme til repræsentantskabet i Velliv Foreningen. Hvis du har pension i Velliv,…

    Kloster Mærken: Generalforsamling, ændringer i bestyrelsen – og en formand, der alligevel bliver

    Der var både kolde fingre og varme smil, da Kloster Mærken onsdag aften holdt årets generalforsamling – denne gang i egne rammer i Æ Mærkens Hus. Og selv om formanden…

    Fik du læst disse artikler?

    Debatindlæg: Sønderjysk stemme for mere bonus og stærk mental sundhed

    Debatindlæg: Sønderjysk stemme for mere bonus og stærk mental sundhed

    Kloster Mærken: Generalforsamling, ændringer i bestyrelsen – og en formand, der alligevel bliver

    Kloster Mærken: Generalforsamling, ændringer i bestyrelsen – og en formand, der alligevel bliver

    Millionindsprøjtning til Tønder: 9,6 millioner skal forvandle bymidten til porten mod marsken

    Millionindsprøjtning til Tønder: 9,6 millioner skal forvandle bymidten til porten mod marsken

    Havfruepris til Visit Rømø & Tønder: Lille turistorganisation med stor international gennemslagskraft

    Havfruepris til Visit Rømø & Tønder: Lille turistorganisation med stor international gennemslagskraft

    Regeringen vil ruste Danmark til vandkriser: Nyt nationalt vandkatastrofeberedskab på vej

    Regeringen vil ruste Danmark til vandkriser: Nyt nationalt vandkatastrofeberedskab på vej

    Renovering skaber både luksus og nye jobmuligheder

    Renovering skaber både luksus og nye jobmuligheder
    Skip to content