Bæredygtighedens dilemma: Nye klimaprojekter i Tønder må ikke svække dyrevelfærden

Mens Tønder Kommune satser stort på vedvarende energi, advarer forskere mod, at dyrenes trivsel overses i klimaets skygge – herunder i borgmesterens egen praksis.

Klima og aktivisme i Tønder – men dyrene overses

Tønder Kommune har sat klima og grøn omstilling højt på kortet. Borgmester Jørgen Popp Petersen (Slesvigsk Parti) har, med støtte fra sit parti, været med til at godkende store vedvarende energiprojekter som solcelleparken i Ballum – trods tydelig folkelig modstand ved folkeafstemningen. Men i de nationale analyser og politiske prioriteringer jagtes klimamål ofte uden at vurdere dyrevelfærden, advarer forskere.

Forskningen advarer mod ensidig fokus

En ny rapport fra Aarhus Universitet viser, at når landbruget måles primært på klima og miljø – som CO₂-udledning og kvælstofudvaskning – skubbes dyrevelfærden i baggrunden. Forsker Emma Hvidtfeldt Jensen på DCA (Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug ved Aarhus Universitet) siger:

“Mange klimatiltag kan skade dyrevelfærden – og hvis vi udelukkende prioriterer klima, risikerer vi løsninger, som samfundet ikke kan acceptere etisk.”

Rapporten peger på konkrete eksempler: Flere fravænnede grise per so er godt for klimaet, men fordyrder lidelser hos grisene. Hurtigvoksende slagtekyllinger kan se klimavenlige ud på tallene, men rammes af alvorlige ledproblemer og stress. Dyrevelfærd skal derfor tænkes ind fra begyndelsen, ikke tilsidesættes bagefter.

Livscyklusvurdering (LCA): Redskab, men også ramme – og begrænsning

En livscyklusvurdering (LCA) er et eftersøgt værktøj, når man ønsker at måle et produkts klima- og miljøaftryk. Det måler alt fra foderproduktion og drivhusgasudledning til transport og emballage, ofte regnet per kilo produkt – fx mælk eller kød.

En vigtig del af analysen er systemafgrænsning, som fastlægger hvilke led i produktionskæden, der indgår – alt fra landbrug, transport til emballage og forbrugernes husholdning. Valget mellem to metoder – A-LCA (attributional) eller C-LCA (consequential) – gør også forskel. Førstnævnte bygger på gennemsnit og data for eksisterende produktion, mens sidste analyserer marginalændringer ved øget produktion – fx rydning af regnskov for at udvide kvægproduktion.

LCA kan således bruges til at prioritere klimaindsatser i landbruget – men rapporten advarer om, at den kun fanger klimabelastning, ikke dyrevelfærd. Hvis LCA står alene, sender det et skævt billede af bæredygtighed.

Popp Petersen i krydsfeltet

Borgmester Popp Petersen har satset stærkt på grøn omstilling i Tønder – og hans parti stemte for det omstridte solcelleprojekt i Ballum. Men imens klimamålene presses igennem, har hans egen landbrugsbedrift stået for alvorlige dyrevelfærdsudfordringer. Fødevarestyrelsens kontrolrapporter dokumenterer flere kritikpunkter, og bedriften har modtaget otte politianmeldelser, hvoraf 3 har medført bøde for forhold relateret til syge dyr, hygiejne og aflivning.

Det illustrerer det dilemma, forskerne advarer mod: Klimaprojekter uden helhedstænkning kan overse dyrevelfærden. Når borgmesteren selv praktiserer sådan en balance, bliver spørgsmålet, om politik og praksis følger samme etiske kurs.

Vejen mod integrerede bæredygtighedsmål

Professor Lene Juul Pedersen fra AU Viborg pointerer, at bæredygtighed først bliver troværdig, når klima, miljø og dyrevelfærd vurderes samlet. Ellers kan man stå med fortrydelse: “Hvis vi kun jagter klimamålene, risikerer vi om få år at måtte rulle det hele tilbage,” siger hun.

Strategien skal være holistisk: Klimaaftryk, naturbeskyttelse og trivsel for dyr må vægtes lige.

Fakta om LCA og bæredygtighedsudfordringen

Tønder står midt i en udvikling, hvor bygherres beslutninger kan sætte standarden for en mere ansvarlig fremtid. Men før klimavindene får frit spil, skal dyrevelfærd og etik sikre, at Tønder fortsat er en kommune, man kan stå inde for – også i praksis.