Warning: Undefined array key "license-unknown" in /home/www/toendernyt.dk/wp-content/themes/newsmunch-pro/inc/licence-activation/theme-updater-admin.php on line 368
Tønder Kommune på vej ind i nyt venskabsbysamarbejde med Horodok i Ukraine – SønderjyllandNYT

Tønder Kommune på vej ind i nyt venskabsbysamarbejde med Horodok i Ukraine

Tønder Kommune står foran at indgå et nyt venskabsbysamarbejde – denne gang med Horodok Kommune i det vestlige Ukraine. Horodok ligger tæt på den polske grænse og har knap 40.000 indbyggere.

Kommunens erhvervsliv er domineret af landbrug og produktionsvirksomheder, men der arbejdes målrettet på at tiltrække investeringer og udvikle samarbejde med internationale partnere.

Borgmesteren i Horodok har selv rettet henvendelse til Tønder med ønsket om et samarbejde. Efter flere møder med både repræsentanter fra Horodok og borgmester Volodymyr Remenyak er der nu udarbejdet et forslag til en egentlig aftale.

Samarbejde på tværs af mange områder

Aftalen lægger op til et bredt samarbejde, hvor fokus ikke kun er kommunernes egne forvaltninger, men også foreninger, institutioner og private aktører. Samarbejdet skal blandt andet omfatte:

  • medborgerskab og menneskelighed
  • økonomisk udvikling, samhandel og industri
  • grøn omstilling, miljø og bæredygtighed
  • videnskab, teknologi og uddannelse
  • kultur, sport og foreningsliv
  • ungdomspolitik
  • støtte til veteraner og deres pårørende

Ifølge aftaleteksten skal udveksling af erfaringer, viden og kontakter ske efter den såkaldte Twinning-metode, hvor offentlige myndigheder i EU samarbejder med kommuner i partnerlande som Ukraine.

Et signal om europæisk tilknytning

For Horodok Kommune er aftalen også et skridt i retning af tættere tilknytning til det europæiske fællesskab. Samarbejdet skal skabe rammerne for fredelig sameksistens, tolerance og gensidig forståelse, fremgår det af aftalen.

Ingen økonomiske forpligtelser

Venskabsbyaftalen betragtes som en hensigtserklæring og indebærer hverken juridiske eller økonomiske forpligtelser for parterne. Hvis konkrete projekter med økonomiske konsekvenser senere bliver aktuelle, skal de først godkendes politisk i Tønder Kommunes byråd.

Aftalen underskrives for fem år ad gangen og kan forlænges, hvis begge parter ønsker det.

Forventninger i Tønder

Forvaltningen i Tønder Kommune peger på, at der er mange lighedspunkter mellem Horodok og Tønder, hvilket kan være et godt udgangspunkt for at udvikle samarbejdet. Områder som landbrug, erhvervsudvikling, bæredygtighed og foreningsliv er centrale i begge kommuner.

Hvis aftalen godkendes i kommunalbestyrelsen, bliver Horodok den seneste i rækken af internationale venskabsbyer, som Tønder samarbejder med.

  • Lene Hansen

    Related Posts

    Debatindlæg: Sønderjysk stemme for mere bonus og stærk mental sundhed

    Indsendt af Lisbeth Oxholm Andersen, Havnebyvej 9, 6792 Rømø Fra den 24. februar til 9. marts kan du stemme til repræsentantskabet i Velliv Foreningen. Hvis du har pension i Velliv,…

    Kloster Mærken: Generalforsamling, ændringer i bestyrelsen – og en formand, der alligevel bliver

    Der var både kolde fingre og varme smil, da Kloster Mærken onsdag aften holdt årets generalforsamling – denne gang i egne rammer i Æ Mærkens Hus. Og selv om formanden…

    Fik du læst disse artikler?

    Debatindlæg: Sønderjysk stemme for mere bonus og stærk mental sundhed

    Debatindlæg: Sønderjysk stemme for mere bonus og stærk mental sundhed

    Kloster Mærken: Generalforsamling, ændringer i bestyrelsen – og en formand, der alligevel bliver

    Kloster Mærken: Generalforsamling, ændringer i bestyrelsen – og en formand, der alligevel bliver

    Millionindsprøjtning til Tønder: 9,6 millioner skal forvandle bymidten til porten mod marsken

    Millionindsprøjtning til Tønder: 9,6 millioner skal forvandle bymidten til porten mod marsken

    Havfruepris til Visit Rømø & Tønder: Lille turistorganisation med stor international gennemslagskraft

    Havfruepris til Visit Rømø & Tønder: Lille turistorganisation med stor international gennemslagskraft

    Regeringen vil ruste Danmark til vandkriser: Nyt nationalt vandkatastrofeberedskab på vej

    Regeringen vil ruste Danmark til vandkriser: Nyt nationalt vandkatastrofeberedskab på vej

    Renovering skaber både luksus og nye jobmuligheder

    Renovering skaber både luksus og nye jobmuligheder
    Skip to content