
Når Tønder Kommune i dag arbejder med sin klimaplan, sker det inden for rammerne af DK2020-programmet. På papiret er det kommunalbestyrelsen, der træffer beslutningerne. Men i praksis spiller private aktører en central rolle – især tænketanken Concito, som er videnspartner og projektleder i processen.
En privat organisation med afgørende indflydelse
Concito er ikke en offentlig myndighed, men en privat, fondsejet organisation. Alligevel har den i DK2020-programmet fået en position, hvor det er deres klimafaglige vurderinger, der afgør, om en kommunes klimaplan lever op til de internationale standarder.
Dermed kan det argumenteres, at Concito i praksis har en form for vetoret: uden deres godkendelse kommer kommunens plan ikke videre.
Politikerne: “Det vidste vi ikke”
TønderNYT har været i kontakt med flere kommunalpolitikere, som var med til at vedtage tilslutningen til DK2020 tilbage i 2021. Flere fortæller samstemmende, at de ikke var klar over, at Concito ville få en så central rolle – og at det i praksis betyder, at kommunens klimapolitik skal godkendes af en privat tænketank.
En af politikerne formulerer det sådan:
“Vi troede, vi sagde ja til en ramme og noget faglig støtte. Men at det i realiteten betyder, at Concito bestemmer retningen, det har vi ikke fået forklaret tydeligt dengang.”
Fonde og internationale forbindelser
Concito er finansieret af store fonde – især Velux Fonden og Realdania. Velux Fonden har alene bidraget med over 100 millioner kroner til tænketanken. Samtidig er Velux Fonden medlem af World Economic Forum (WEF), hvilket giver organisationen forbindelser langt ud over Danmarks grænser.
Når Tønder Kommune – og mange andre kommuner – dermed lægger sin klimapolitik i hænderne på Concito, betyder det også, at fondes og internationale organisationers prioriteringer kan få indirekte indflydelse på, hvordan en dansk landkommune som Tønder planlægger fremtidens energianlæg, landbrug og transport.
Er gennemsigtigheden god nok?
Spørgsmålet, der står tilbage, er derfor:
Er det borgerne i Tønder Kommune, der bestemmer klimapolitikken gennem deres valgte politikere – eller er det en privat tænketank finansieret af internationale fonde?
Flere eksperter har tidligere peget på, at DK2020-programmet mangler gennemsigtighed i forhold til, hvor meget reelt selvstyre kommunerne har.
For Tønder Kommune rejser det nu et centralt spørgsmål:
Hvordan sikrer man, at klimaplanen er forankret lokalt – og ikke først og fremmest godkendt af en privat organisation i København?
Baggrund: Sådan fungerer DK2020-programmet
DK2020 er et landsdækkende projekt, som i dag omfatter stort set alle danske kommuner. Formålet er at sikre, at de lokale klimaplaner lever op til internationale standarder for klimaplanlægning.
Sådan er forløbet bygget op:
- Kommunerne forpligter sig til at lave en klimaplan, der skal gøre kommunen klimaneutral senest i 2050.
- Planen skal dække alle områder: energi, bygninger, transport, industri, landbrug, arealanvendelse og affald.
- Concito fungerer som videnspartner og projektleder. Det betyder, at kommunen under hele processen får faglig sparring og vejledning fra tænketanken.
- Før en plan kan godkendes, skal den gennem en kvalitetssikring hos Concito. Her vurderer de, om planen lever op til Climate Action Planning Framework (CAPF) – en international model for klimahandlingsplaner.
- Uden en godkendelse fra Concito kan en kommune ikke blive en del af det internationale klimanetværk, som DK2020 bygger på.
Hvad betyder det i praksis?
- Kommunerne binder sig til mål og processer, som ikke er forhandlet lokalt, men fastlagt i et internationalt framework.
- Concito har dermed en de facto vetoret, da de afgør, om kommunens plan kan accepteres.
- Programmet er finansieret af private fonde, især Realdania og Velux Fonden.
Kritikken
- Flere kommunalpolitikere, bl.a. i Tønder Kommune, har efterfølgende sagt, at de ikke var bekendt med, hvor stor en rolle Concito spiller.
- Kritikere peger på, at det kan svække det kommunale selvstyre, når en privat organisation i praksis godkender eller afviser lokal klimapolitik.






