
Agerskovgruppen udfordrer Danmarks Naturfredningsforening
Formanden for Agerskovgruppen, Jens Peter Aggesen, retter i et debatindlæg skarp kritik mod Danmarks Naturfredningsforening (DN) og andre grønne aktører.
Han stiller spørgsmålet: Hvem skal egentlig bestemme over landbruget i Danmark?
En skæv miljødebat
Ifølge Aggesen er landbruget den eneste samfundsgruppe, der konstant bliver mødt med krav om at håndtere alle mulige miljøpåvirkninger. Han mener, at de rød-grønne interessenter – uanset om det er politiske partier, miljøorganisationer eller dele af embedsværket – kun fremhæver miljøproblemer, når landmændene kan udpeges som syndebukke.
Næringsstoffer – men kun fra markerne
Aggesen peger på, at DN og professor Stiig Markager ofte kritiserer udledningen af uorganiske næringsstoffer fra markerne, mens de ikke problematiserer de organiske stoffer fra rensningsanlæg. Disse organiske stoffer kan ifølge ham være langt mere skadelige, da de også indeholder kemikalier, hormoner og bakterier.
Manglende åbenhed om spildevand
En anden anke er, at myndigheder tilbageholder vigtige oplysninger om spildevandsudledning. Aggesen beskylder kommunerne – via deres spildevandsselskaber – for at skjule problemerne ved at føre spildevandsledninger langt ud i havet, som om forureningen forsvinder, bare den ikke kan ses.
Miljølovgivning med skæv sigtelinje
Sportsfiskere og økologiske producenter kritiseres også for ikke at fokusere på det offentliges forurening. Aggesen mener, at miljølovgivningen bruges som et redskab til at ramme bestemte grupper, mens kommuner og stat selv ignorerer reglerne.
PFAS, planteværn og slam
PFAS-stoffer er ifølge Miljøstyrelsen et problem, når de findes i visse planteværnsmidler. Men Aggesen stiller spørgsmålstegn ved, at styrelsen samtidig tillader store mængder spildevandsslam at blive spredt på danske marker – uden bekymring for indholdet.
Et større ideologisk spil?
Aggesen afslutter med en sammenligning mellem nutidens miljøpolitik og ideologiske praksisser fra det gamle Østeuropa. Han ser en udvikling, hvor jorder tages ud af drift og den private ejendomsret svækkes – alt sammen med miljøet som begrundelse.







