Redaktionen
Dette er et læserbrev. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning.
Af Jens Peter Aggesen fmd. for ”Agerskovgruppen”, Storegade 42 Sommersted
Landbruget må efterhånden være den eneste samfundsgruppe herhjemme, der forlanger en miljøindsats målrettet samtlige presfaktorer.
Det er åbenlyst for enhver, som følger debatten, at de rød/grønne interessenter – uanset om det er politiske partier, såkaldte miljøorganisationer eller den offentlige administration – kun påpeger miljøproblemer, når de danske landmænd kan udpeges som syndebukke.
Danmarks Naturfredningsforening og dens allierede professor Stiig Markager problematiserer kun næringsstofferne, når der er tale om de uorganiske af slagsen fra markerne – aldrig de langt mere problemfyldte, organiske stoffer med dertilhørende kemikalier, hormoner og bakterier fra rensningsanlæggene.
Samtidig tilbageholder myndigheder helt centrale oplysninger på spildevandsområdet. Ja, kommunerne – i forklædning som spildevandsselskaber – har endog den tilgang, at så længe det ikke kan ses, betyder det ikke noget, hvorfor man bygger store spildevandsledninger langt ud i havmiljøet.
Sportsfiskere og økologer går heller ikke synderligt op i det offentliges forurening – men accepterer, at miljølovgivningen bruges til at slå de udsete fjenderne i hovedet, mens kommuner og stat helt bevidst selv kører over for rødt.
Nu er PFAS pludselig blevet et problem for Miljøstyrelsen i relation til ellers helt uskadelige planteværnsmidler, mens selvsamme styrelse tillader uendelige mængder af slam bragt ud på de danske marker – uden den mindste bekymring for, hvad slammet måtte indeholde.
Hvem vogter egentlig miljøet herhjemme? Jo, jo – mange pynter sig med grønne fjer, men har de et oprigtigt mål om at passe på vores alles natur og klode?
Gad vide, hvornår nogen ser sammenhængen mellem en politisk ideologi praktiseret i det gamle Østeuropa og den nutidige miljøpolitik herhjemme? For det hele handler da entydigt om at tage jord ud af drift og om at inddrage den private ejendomsret med miljøets hellige navn som undskyldning
