
En omfattende undersøgelse fra VIVE afslører kritiske normeringer på landets plejecentre. Mens beboerne bliver dårligere, følger personalet ikke med. Tønder Kommune er ikke med i undersøgelsen – og det undrer Ældre Sagen.
Der mangler hænder og tid på mange af landets plejecentre. Det konkluderer VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd) i en ny rapport, som viser, at normeringen i store dele af Danmark ikke er fulgt med det stigende plejebehov.
Men Tønder Kommune optræder ikke i undersøgelsen, da for få lokale plejecentre har svaret. Ifølge VIVE er der kun modtaget én fuld besvarelse fra Tønder, og det kræver mindst to ud af tre for at blive inkluderet i datamaterialet.
VIVE’s nye rapport “Normeringer på plejehjem – En status 2025” viser, at plejesektoren i store dele af Danmark er presset til det yderste. Alligevel fremgår Tønder Kommune ikke af rapporten, da der kun er indkommet én besvarelse ud af mindst tre nødvendige for at indgå i datamaterialet.
Men selv uden konkrete lokale data melder kommunen sig klar til omfattende reduktioner i ældreplejen: Fra omkring 1300 til blot 900 ansatte i plejefunktionen – og det inden for få år.
Det bekræfter Børge Rossen, som er både formand for Ældre Sagen i Tønder og Tønder Andelsboligforening.
Dobbeltrolle gør det vanskeligt at råbe op?
Netop Børge Rossens dobbeltrolle kan dog betyde, at Ældre Sagen i Tønder ikke kommer til at markere sig helt så kritisk, som man ser det fra Ældre Sagen på landsplan.
Tønder Andelsboligforening, som Rossen også er formand for, står foran at overtage Leo’s Plejecenter med planer om at etablere ældrevenlige boliger på stedet. Og det gør det ifølge flere iagttagere sværere offentligt at gå i rette med kommunen.
På landsplan har Ældre Sagen ellers netop udsendt en skarp pressemeddelelse i samarbejde med FOA, hvor de slår alarm over de pressede forhold og den alt for lave normering på plejehjemmene. De beskriver det som “et kolossalt svigt af generationskontrakten”, at ældre, der har bidraget til samfundet hele livet, ikke længere kan regne med en tryg og værdig alderdom.
Personalet halser bagud – beboerne bliver dårligere
Ifølge VIVE-rapporten er beboerne på landets plejecentre markant mere plejekrævende end tidligere. I dag visiteres ældre meget senere i forløbet, hvilket betyder, at mange har komplekse sygdomsbilleder, demens eller stærkt nedsat funktionsevne.
Men normeringen er ikke fulgt med. Personalet oplever, at op mod halvdelen af de nødvendige opgaver ikke kan nås, og at de ofte må vælge mellem vigtige opgaver – såsom hjælp ved faldulykker, angsttilstande og basale behov som toiletbesøg og bleskift.
Store forskelle i landet – men Tønder er usynlig
Tallene fra VIVE viser enorme forskelle på bemandingen mellem kommunerne. På nogle plejehjem har én nattevagt ansvar for 14 beboere – andre steder, som i Mariagerfjord, kan én person have op mod 37 ældre på sin vagt.
Men hvad med Tønder? Det ved vi ikke – kommunen er ikke med i undersøgelsen, fordi kun ét plejecenter i kommunen svarede. Det kræver minimum to for at indgå i VIVE’s analyse.
”Vi kommer til at mangle tusinder og atter tusinder af social- og sundhedsuddannede, til at løfte den vigtige opgave med at yde omsorg og pleje til de ældre. Når flere skal vælge et arbejdsliv i ældreplejen til, og det er en bunden opgave, så er vi nødt til at gøre op med de her kritiske normeringer. Vi er simpelthen nødt til at gøre det mere attraktivt at arbejde på området, og det handler også om at sætte medarbejderne fri til at løse opgaverne klogt, et sundere arbejdsmiljø og bedre uddannelser,” mener Tanja Nielsen.
Fremtidens pleje i Tønder: Færre hænder, flere ældre
Ifølge Danmarks Statistik forventes antallet af ældre i Tønder Kommune at stige støt frem mod 2035. Derfor vækker meldingen om nedskæringer i plejepersonalet – på op mod 30 %.
”Jeg ville ønske, det kom bag på mig, at forholdene ikke er blevet bedre på plejehjemmene. Men undersøgelsen bekræfter desværre det, vi også hører i Ældre Sagen. Personalet løber umenneskeligt stærkt og må konstant prioritere mellem beboere med akutte behov – bleskift, fald, angst. Det er et kolossalt svigt af generationskontrakten, at vi ikke er i stand til at give en bedre og mere værdig pleje til svækkede mennesker, der har bidraget til samfundet gennem et langt liv” lyder det fra Michael Teit Nielsen.
Ældre Sagen nationalt: Det er en værdighedskrise
På landsplan lægger Ældre Sagen ikke fingre imellem. Vicedirektør Michael Teit Nielsen siger:
“Det er ikke værdigt – hverken for de ældre eller for medarbejderne. Plejen afhænger af postnummeret, og det er et kæmpe svigt. Politikerne har kendt til denne udvikling i årevis, men har undladt at reagere.”
Han tilføjer, at det ikke er nok med flere penge – der skal også være bedre arbejdsforhold, færre dokumentationskrav og bedre uddannelsesmuligheder, hvis sektoren skal kunne tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere.






