
Mandag aften kl. 20.00 rykkede brandvæsnet ud til en mindre brand på et af Tønders plejecentre. Heldigvis blev branden hurtigt og effektivt håndteret – takket være det snarrådige personale på stedet.
Personalet fik situationen under kontrol, inden brandvæsnet ankom, og indsatsen gjorde en stor forskel i at forhindre yderligere udvikling af branden.
Brandfolkene ventilerede herefter bygningen og foretog en grundig sikring af stedet for at sikre, at alt var under kontrol.
Ingen tilskadekomne eller skader
Hverken personer eller bygninger kom til skade under hændelsen, og alle beboere kunne forblive på stedet uden evakuering.
Brandvæsnet roser personalet for deres hurtige og professionelle indsats, som i høj grad bidrog til det gode udfald.
Tønder Frivillige Brandværn nåede næsten ikke deres station, da der kl 20,47 indløb ny ABA (Automastisk Brand Alarm) fra industribranden på Hartmannsvej. Denne brandindsatsen varede til op på tirsdag formiddag.
Arkivfoto og har ikke noget med ovenstående brand at gøre, men genrefoto






