Lene Hansen
Ny forskning afslører, hvordan vejrværter farver vores opfattelse af vejret – og måske også klimaet
Når solen skinner, og temperaturen stiger, smiler vejrværterne på tv. Når det regner eller blæser, bliver ansigtsudtrykket mere alvorligt. Men bag disse små nuancer gemmer der sig en større samfundsmæssig betydning – det viser ny forskning fra Københavns Universitet.
Sprogforsker Søren Beck Nielsen fra Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab har analyseret 62 vejrudsigter fra DR og TV 2, og han er ikke i tvivl: Meteorologerne værdilader deres budskaber – sol og varme bliver kaldt for “godt vejr”, mens regn, kulde og skyer får prædikater som “dårligt” eller “kedeligt”. Også i de små formuleringer gemmer vurderingerne sig: Der tales om “chance” for sol, men “risiko” for regn.
Vejret bliver en fortælling om det gode liv – men hvad med klimaet?
De fleste danskere vil måske nikke genkendende til en glæde ved solrige sommerdage og tørvejr til weekendens aktiviteter. Men det er netop denne udbredte opfattelse, der – ifølge forskeren – kan være problematisk i en tid, hvor klimakrisen kræver øget opmærksomhed og handling.
“Når høje temperaturer systematisk omtales positivt i medierne, kan det medføre en psykologisk distance til de alvorlige konsekvenser, som stigende temperaturer og mere ekstremt vejr faktisk har,” advarer Søren Beck Nielsen. Han understreger, at vejrudsigten – som en fast del af nyhedsformidlingen – har potentiale til at oplyse og nuancere vores forståelse af de klimatiske forandringer, vi står overfor. Det fremgår i en pressemeddelelse udsendt af Københavns Universitet.
Er der overhovedet dårligt vejr – eller kun dårlig påklædning?
Klichéen om, at der “ikke findes dårligt vejr, kun forkert påklædning”, lever i bedste velgående. Men i mediernes formidling er det tydeligt, at visse vejrtyper stadig bliver fremstillet som ønskværdige, mens andre beskrives negativt. Det sker både gennem adjektiver som “flot” eller “trist” og gennem mere indirekte sproglige greb.
Forskerens pointe er ikke, at vi ikke må glæde os over godt vejr. Men han efterlyser en større sproglig og journalistisk opmærksomhed på, hvordan vejret bliver rammesat i medierne – især i en tid, hvor ekstreme vejrforhold, hedebølger og uforudsigelige nedbørsmønstre i stigende grad er udtryk for en global klimakrise.
Et nyt blik på vejrudsigten – og os selv
Undersøgelsen lægger op til debat: Skal meteorologer være mere neutrale i deres formidling? Skal klimaperspektivet nævnes hyppigere? Og hvordan påvirker det os som seere og borgere, når solskin altid forbindes med noget positivt?
For vejret er ikke bare noget, vi snakker om – det former også vores måde at forstå verden på. Og måske er det netop i de små vendinger og daglige rutiner, at klimabevidstheden skal starte.
Redaktionen
