Lene Hansen
Et nyt dansk studie viser, at covid-19-nedlukningen havde stor indvirkning på danske skolebørns vægt – og at ændringerne stadig kan mærkes, særligt i form af øget svær overvægt blandt de yngste skolebørn. Studiet vækker opsigt både herhjemme og internationalt, men vækker også debat om, hvorvidt resultaterne bør ses i lyset af mulige interessekonflikter.
BMI-udsving ramte alle børn – både de tynde og de overvægtige
Danske skolebørn i både indskoling og mellemtrin blev under coronapandemien ramt af store ændringer i deres BMI. Det viser et nyt studie fra Steno Diabetes Center Aarhus og Aarhus Universitet. Studiet bygger på sundhedsdata fra næsten 427.000 børn i 1. og 6. klasse før, under og efter pandemien, og resultaterne er netop offentliggjort i det internationale lægetidsskrift JAMA Network Open.
Normalt ligger børns BMI i Danmark stabilt, men under covid-nedlukningen skete der pludselige forskydninger i alle vægtkategorier – fra undervægt til svær overvægt. Særligt andelen af børn med svær overvægt steg, og denne gruppe er det kun delvist lykkedes at få tilbage på tidligere niveauer. Blandt 1. klasses eleverne er der ét år efter genåbningen stadig 12 procent flere med svær overvægt sammenlignet med tiden før pandemien.
Rutinerne blev brudt – og det kan have kostet på vægten
Det var Jens Meldgaard Bruun, professor ved Aarhus Universitet og overlæge ved Steno Diabetes Center Aarhus, der fik ideen til at undersøge BMI-udviklingen under pandemien. Studiet er lavet i samarbejde med specialestuderende Frederik Kirkemann Jensen fra Folkesundhedsvidenskab.
– Når børn bliver revet ud af deres hverdag og mister faste rutiner som skolegang, fritidsaktiviteter og socialt samvær, så påvirker det hele deres trivsel – og dermed også vægten, siger Jens Meldgaard Bruun.
Han understreger, at man ikke ud fra tallene direkte kan fastslå, hvad årsagen til vægtændringerne er. Men nedlukningen med onlineundervisning, lukkede idrætstilbud og øget mistrivsel kan være vigtige forklaringer.
Flere børn i 6. klasse blev undervægtige
Det mest bemærkelsesværdige fund er dog ikke kun, at flere børn blev overvægtige – men at alle BMI-kategorier blev påvirket. Børn med undervægt blev også flere, især blandt de ældre elever i 6. klasse.
– Det er et vigtigt signal til både sundhedspersonale, skoler og forældre: Når børns hverdag forstyrres, påvirker det dem forskelligt. Nogle trækker sig og spiser mindre, andre spiser mere og bevæger sig mindre, siger Jens Meldgaard Bruun.
Debat om uafhængighed: Hvem står bag studiet?
Studiet kommer fra Steno Diabetes Center Aarhus, som er en del af Region Midtjylland, men samtidig finansieret af Novo Nordisk Fonden. Novo Nordisk producerer flere af de mest anvendte lægemidler til vægttab – og kritiske røster har derfor stillet spørgsmål ved, om resultaterne kan bruges i markedsføringssammenhæng.
Jens Meldgaard Bruun oplyser selv, at han de seneste tre år har undervist for flere store medicinalfirmaer, herunder Novo Nordisk. Det betyder, at der – trods den videnskabelige kvalitet – kan være en interessekonflikt, som læserne bør være opmærksomme på.
Børnedata giver sjældent indblik
Det unikke ved det danske studie er, at det bygger på nationale sundhedsdata fra folkeskolerne, hvor højde og vægt registreres rutinemæssigt ved helbredstjek i både 1. og 6. klasse. De i alt 426.935 børn i studiet blev fulgt i tre perioder:
- Før pandemien (marts 2019 – marts 2020)
- Under pandemien (september 2020 – juni 2021)
- Efter pandemien (august 2022 – januar 2024)
Dataene viser, at hovedparten af børnene vendte tilbage til deres gamle vægt efter genåbningen – men ikke alle. For en gruppe af børn med svær overvægt ser udviklingen ud til at være mere vedvarende.
Fremtidige undersøgelser skal se på trivsel
Jens Meldgaard Bruun og forskerholdet ønsker nu at gå videre og undersøge, hvordan vægten hænger sammen med børns trivsel, sociale forhold og psykiske sundhed.
– Det handler ikke bare om BMI, men om at forstå, hvordan børn reagerer på kriser. Og hvordan vi som samfund kan støtte dem bedst, både fysisk og mentalt, siger han.
Konklusion: Pandemien satte sine spor – også i børns kroppe
Studiet peger på, at selv korte perioder med samfundsnedlukning kan sætte dybe spor i børns sundhed – især blandt dem, der i forvejen har det svært. Det vækker behov for opmærksomhed og mulig handling, hvis de mest sårbare børn skal hjælpes tilbage på sporet efter pandemien.
Redaktionen
