
Syd- og Sønderjylland – Stadig færre siger “ja” foran alteret. En ny kortlægning fra Lavendla viser, at borgerlige vielser er blevet det mest populære valg blandt danske brudepar, og i mange kommuner – også i vores region – vælges rådhuset nu i langt højere grad end kirken.
I Tønder, Haderslev, Aabenraa, Esbjerg og Sønderborg viser tallene, at over 60 % af vielserne i 2024 var borgerlige. I Sønderborg er andelen helt oppe på 69 %, mens det i Tønder var 63,2 %, og i Esbjerg 61,3 %. Haderslev og Aabenraa ligger begge på omkring 66,7 % og 59,1 %.

Map: LavendlaSource: Danmarks Statistik Created with Datawrapper
De unge dropper traditionerne – og vælger fleksibilitet
Udviklingen sker i hele landet, og ifølge Lavendla handler det ikke kun om sekularisering, men også om praktiske, personlige og økonomiske valg. Mange unge par ønsker mere frihed til selv at forme deres ceremoni, og det gør den borgerlige vielse mere attraktiv.
– Mange ser ikke længere ægteskab som en religiøs institution. De vil fejre kærligheden på deres egne præmisser – og det kan en borgerlig vielse i højere grad imødekomme, forklarer Henriette Rendbæk, grundlægger af Lavendla i Danmark.

Kirkelige vielser under pres
Andelen af kirkelige vielser er faldet markant – fra 41 % i 2007 til blot 29 % i 2024, og det udfordrer folkekirkens rolle som ramme om livets store begivenheder.
– Hvis kirken vil bevare sin betydning, skal den nytænke sin rolle. Ellers risikerer den at miste sin funktion som samlende kraft, advarer Rendbæk.
Tendenser i kommunerne
Kortlægningen afslører også geografiske forskelle. Mens enkelte landområder stadig har højere andel af kirkelige vielser, ligger de fleste sønderjyske kommuner over landsgennemsnittet for borgerlige vielser:
- Sønderborg: 69,0 %
- Haderslev: 66,7 %
- Tønder: 63,2 %
- Esbjerg: 61,3 %
- Aabenraa: 59,1 %
Ifølge Lavendla skyldes forskellene både demografi, tilknytning til folkekirken og kulturelle traditioner.
Ægteskab mister status
Samtidig peger tallene på en anden tendens: Antallet af vielser stiger ikke i takt med befolkningstilvæksten. Siden 1989 er befolkningen vokset med over 800.000, men antallet af vielser er stort set uændret.
– Ægteskabet er gået fra at være en forventning til at være et personligt tilvalg – og for nogle, ikke nødvendigt overhovedet, siger Henriette Rendbæk.
FAKTA – UDVIKLINGEN I TAL (2024)
| Kommune | Andel borgerlige vielser |
|---|---|
| Sønderborg | 69,0 % |
| Haderslev | 66,7 % |
| Tønder | 63,2 % |
| Esbjerg | 61,3 % |
| Aabenraa | 59,1 % |
Kilde: Lavendla, baseret på tal fra Danmarks Statistik.







