Redaktionen
Dette er et læserbrev. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning.
Indsendt af Karsten Wohlgemuth, næstformand, FOA Sønderjylland, Brundevej 2, 6230 Rødekro
Kære kandidater til kommunal- og regionsrådsvalget – I har et ansvar, der ikke kan ignoreres.
Ofte står jeg med spørgsmål, der burde være selvfølgelige – men som desværre ikke er det. Ét af dem er: Hvorfor tager vi som samfund ikke det psykiske arbejdsmiljø lige så alvorligt som det fysiske?
Forestil jer en medarbejder, der falder over nogle ujævne fliser. Vi reagerer med det samme: afspærrer området, retter fliserne op og sikrer, at det ikke sker igen. Det er logisk. Det er ansvarligt.
Men hvad gør vi, når en medarbejder rammes af stress? Når kroppen siger fra, og sindet ikke kan mere? Hvor er afspærringen dér? Hvor er den forebyggende indsats? Hvordan “udjævner vi fliserne”, når det handler om det psykiske pres, der dagligt rammer tusindvis af offentligt ansatte?
Ifølge Arbejdstilsynets seneste undersøgelse har 18 % af danske lønmodtagere følt sig stressede inden for de seneste to uger. Det er næsten hver femte medarbejder. Og det er ikke bare en personlig krise – det er en samfundsmæssig alarmklokke.
Stress koster danske arbejdspladser mindst 16,4 milliarder kroner om året i tabt produktion og sygefravær. Det svarer til 61,9 millioner tabte arbejdstimer – eller 37.335 fuldtidsstillinger. Og det er kun den direkte omkostning. Det inkluderer ikke udgifter til sundhedsvæsenet, førtidspensioner eller menneskelige konsekvenser som angst, depression og familieliv i opløsning.
Vi har i FOA i flere år råbt op om, at det især er det offentlige arbejdsmarked, der er hårdt ramt. Vi ser det blandt social- og sundhedsmedarbejdere, pædagogisk personale, rengøringspersonale og mange andre, der hver dag løfter velfærdssamfundet – ofte under et urimeligt pres.
Kandidater: I er ikke bare kommende politikere. I er kommende arbejdsgivere. Jeres beslutninger former hverdagen for tusindvis af ansatte. Når I prioriterer budgetter, struktur og ledelse, så prioriterer I også – direkte eller indirekte – deres trivsel.
Derfor spørger jeg jer:
Hvordan vil I tage ansvar for det psykiske arbejdsmiljø?
Vil I være med til at sikre, at stress ikke bare behandles, men forebygges?
Vil I være nysgerrige på, hvorfor vi som samfund mister milliarder – og endnu
vigtigere – mennesker?
Det er ikke nok at tale om trivsel. Det kræver handling. Det kræver investering. Og det kræver, at I ser jer selv som en del af løsningen.
Vi i FOA vil meget gerne bidrage til at finde de bedste veje frem. Vi står klar til at samarbejde, dele vores viden og erfaringer samt være med til at udvikle konkrete løsninger, der kan skabe bedre rammer for alle ansatte.
Så lad os tage dialogen – og sammen gøre en reel forskel for det psykiske arbejdsmiljø!
