Redaktionen
Tønder Kommunalbestyrelse skal torsdag træffe en principiel beslutning: Skal der udstedes forbud mod brug af pesticider i 15 boringsnære beskyttelsesområder – de såkaldte BNBO’er – for at beskytte kommunens drikkevandsboringer?
Kommunen har siden 2023 forsøgt at indgå frivillige aftaler med lodsejerne, men for 15 områder er det ikke lykkedes. Nu anbefaler forvaltningen, at der udstedes egentlige påbud, hvilket vil medføre restriktioner og ret til erstatning. Det forslag møder nu skarp kritik fra flere lodsejere og deres rådgivere.
Uden beviser for forurening: “Et indgreb uden fagligt grundlag”
Flere af de berørte landmænd rejser tvivl om hele det faglige fundament for BNBO-påbuddene. De efterspørger konkret dokumentation for, at der overhovedet er risiko for forurening med moderne pesticider i de relevante boringer.
Agronom og rådgiver Hans Otto Sørensen, som repræsenterer flere af lodsejerne, formulerer det således:
“Problemet er, at Tønder Forsyning og kommunen ikke har bevist, at der er en konkret risiko for forurening med gængse midler brugt på dyrkningsfladen. Man handler på antagelser, ikke fakta. Det kan ikke være tilstrækkeligt grundlag for så alvorlige indgreb.”
Advarsel: Risiko for tilbagebetaling og tab af EU-støtte
I både høringssvar og skriftlige indsigelser til kommunen advares der mod vidtrækkende økonomiske konsekvenser for de berørte lodsejere. Ifølge Sørensen risikerer man, at EU-Kommissionen kan vurdere påbuddene som ulovlig statsstøtte, hvilket kan føre til krav om tilbagebetaling af erstatningerne.
“Hvis sagen ender i EU-domstolen, er der betydelig risiko for, at landmændene må tilbagebetale kompensationen – og at deklarationen alligevel bliver stående. Samtidig risikerer de at miste retten til EU’s årlige arealstøtte. Det kan betyde tab på omkring 2.000 kr. pr. ha årligt, og det uden nogen garanti for, at det nogensinde ændres.”
Han tilføjer, at det er sket før: Landmænd har tidligere måtte tilbagebetale støttemidler mange år efter, fordi reglerne blev omfortolket i EU-regi.
Forholdene ikke undersøgt til bunds: “Hvor er proportionaliteten?”
Et andet centralt kritikpunkt er, at kommunen ikke har dokumenteret, at der er forsøgt mindre indgribende tiltag, før man går til det yderste skridt – nemlig forbud og deklaration.
“Kommunen har ikke vurderet, om en flytning af boringerne ville være en mere skånsom løsning. Vi har foreslået, at boringerne eksempelvis kunne flyttes ind i skoven syd for de eksisterende – det ville være et mindre indgribende alternativ, men det er slet ikke undersøgt,” påpeger Sørensen.
Han mener dermed, at sagen er i direkte konflikt med det proportionalitetsprincip, der gælder i både dansk og europæisk miljøret.
Jordfordeling som løsning: Et grønt kompromis
Selvom kritikken er skarp, er lodsejerne ikke afvisende over for at finde en løsning. Tværtimod har flere af dem, med rådgivning fra Hans Otto Sørensen, foreslået at gennemføre en frivillig jordfordeling. Det vil sige, at de afstår de berørte BNBO-arealer mod at få tilsvarende landbrugsjord andetsteds.
“Vi foreslår, at kommunen overtager jorden omkring boringerne via Jordkøbsnævnet og stiller andre jorder til rådighed. Derefter kan arealerne tilplantes med skov og bruges som led i kommunens bidrag til den grønne omstilling. Det er en win-win-løsning, som beskytter grundvandet, støtter klimaindsatsen og samtidig respekterer lodsejernes rettigheder,” udtaler Sørensen.
Han understreger, at der i nærområdet findes jorder, som vil kunne anvendes i sådan en ombytning – uden større vanskeligheder.
BNBO’erne: Et uforløst spørgsmål om erstatning
Erstatningsfastsættelsen har undervejs i forløbet også givet anledning til uenighed. Først blev der anvendt beregningsmodeller, hvor jorden kun vurderedes til 40-60 % af dens markedsværdi. Efter pres fra lodsejere og med henvisning til tidligere kendelser fra Overtaksationskommissionen, har kommunen dog ændret metode.
Men ifølge Hans Otto Sørensen er problemerne ikke løst.
“Det handler ikke kun om kroner og øre. Det handler om retssikkerhed. Hvis lodsejere ikke kan få klare garantier for erstatning, skatteforhold, støtteberettigelse og varighed – hvordan skal de så træffe informerede beslutninger?”
Torsdagens afgørelse kan få store konsekvenser
Mens 19 BNBO’er allerede er omfattet af frivillige aftaler, omhandler sagen torsdag aften de 15 resterende områder, hvor der ikke er opnået enighed. Kommunalbestyrelsens beslutning kan få vidtrækkende betydning – ikke kun for lodsejernes fremtid, men også for kommunens ansvar, både lokalt og over for EU.
“Vi ønsker at finde en løsning. Men den skal være fagligt dokumenteret, juridisk holdbar og økonomisk retfærdig. Ellers risikerer man at skubbe både lodsejere og kommune ud i en uløselig konflikt,” advarer Hans Otto Sørensen.
Fakta: Hvad er et BNBO?
Et boringsnært beskyttelsesområde (BNBO) er en zone omkring en drikkevandsboring, hvor der kan være øget risiko for forurening af grundvandet. Kommunen er forpligtet til at beskytte disse områder, men skal samtidig sikre, at indgreb sker i overensstemmelse med gældende lovgivning, og at lodsejere modtager erstatning for tabte rettigheder.
