Warning: Undefined array key "license-unknown" in /home/www/toendernyt.dk/wp-content/themes/newsmunch-pro/inc/licence-activation/theme-updater-admin.php on line 368
Fire arkitektfirmaer i spil til nyt Verdensarvscenter på Rømø – SønderjyllandNYT

Fire arkitektfirmaer i spil til nyt Verdensarvscenter på Rømø

Stor interesse for byggeopgaven – 20 ansøgninger blev til fire finalister

RØMØ – Der er nu sat et konkret ansigt på næste fase i udviklingen af Verdensarvscenter Rømø / Tønnisgård Naturcenter. Efter stor interesse fra hele 20 arkitektfirmaer er feltet nu skåret ned til fire udvalgte tegnestuer, der alle skal byde ind på udformningen af det kommende center, som skal formidle Rømøs unikke natur og Vadehavets verdensarv.

Det oplyser formand bag Tønnisgård Naturcenter, Allan Skjøt, der glæder sig over fremdriften.

“Det var endnu en skøn dag som formand. Vi havde besøg af de fire arkitektfirmaer, som nu er med i opløbet, fortæller han med stor entusiasme.” skriver han på sin facebookprofil.

Vadehavshotdogs og brødtorte i det fri

Besøget var ikke bare et klassisk præsentationsmøde. Arkitekterne fik nemlig både natur og lokal kultur ind under huden.

Dagen begyndte med en gåtur ud i Vadehavet, efterfulgt af lokale specialiteter i form af “Vadehavshotdogs”. Senere var der fri samtale og spørgsmål, og dagen blev rundet af med en god omgang brødtorte – den sønderjyske klassiker.

“Det var vigtigt for os at vise både stedet og stemningen frem. Det her handler ikke kun om byggeri, men også om fornemmelsen for Rømø og Vadehavet”, siger Skjøt.

Afgørelse til september

De fire finalister skal nu arbejde videre med deres bud, og i september forventes det, at valget falder på den arkitekt, der skal stå i spidsen for projektets næste fase.

Udbygningen af Verdensarvscentret sker på baggrund af tidligere bevillinger og er en del af en større indsats for at styrke både formidlingen og tilgængeligheden til Vadehavet – et område, der er UNESCO-verdensarv og en af Danmarks mest unikke naturperler.

– Vi glæder os til at se, hvordan de forskellige arkitekter fortolker stedets ånd og opgaven. Det bliver spændende, afslutter Allan Skjøt.

  • Lene Hansen

    Related Posts

    Debatindlæg: Sønderjysk stemme for mere bonus og stærk mental sundhed

    Indsendt af Lisbeth Oxholm Andersen, Havnebyvej 9, 6792 Rømø Fra den 24. februar til 9. marts kan du stemme til repræsentantskabet i Velliv Foreningen. Hvis du har pension i Velliv,…

    Kloster Mærken: Generalforsamling, ændringer i bestyrelsen – og en formand, der alligevel bliver

    Der var både kolde fingre og varme smil, da Kloster Mærken onsdag aften holdt årets generalforsamling – denne gang i egne rammer i Æ Mærkens Hus. Og selv om formanden…

    Fik du læst disse artikler?

    Debatindlæg: Sønderjysk stemme for mere bonus og stærk mental sundhed

    Debatindlæg: Sønderjysk stemme for mere bonus og stærk mental sundhed

    Kloster Mærken: Generalforsamling, ændringer i bestyrelsen – og en formand, der alligevel bliver

    Kloster Mærken: Generalforsamling, ændringer i bestyrelsen – og en formand, der alligevel bliver

    Millionindsprøjtning til Tønder: 9,6 millioner skal forvandle bymidten til porten mod marsken

    Millionindsprøjtning til Tønder: 9,6 millioner skal forvandle bymidten til porten mod marsken

    Havfruepris til Visit Rømø & Tønder: Lille turistorganisation med stor international gennemslagskraft

    Havfruepris til Visit Rømø & Tønder: Lille turistorganisation med stor international gennemslagskraft

    Regeringen vil ruste Danmark til vandkriser: Nyt nationalt vandkatastrofeberedskab på vej

    Regeringen vil ruste Danmark til vandkriser: Nyt nationalt vandkatastrofeberedskab på vej

    Renovering skaber både luksus og nye jobmuligheder

    Renovering skaber både luksus og nye jobmuligheder
    Skip to content