Lene Hansen
En ny analyse fra Tænketanken Hav afslører en alarmerende virkelighed under overfladen: Størstedelen af de danske kystnære vandområder – herunder områder ud for Tønder, Esbjerg, Haderslev og Aabenraa – er stærkt kemisk forurenede. Miljøfarlige stoffer som metaller, industrikemikalier og såkaldte evighedskemikalier findes i koncentrationer, der langt overstiger myndighedernes grænseværdier.
Ifølge analysen er hele 98 procent af de danske havområder i “ikke-god kemisk tilstand”, hvilket vil sige, at grænseværdierne for mindst ét miljøfarligt stof er overskredet. I halvdelen af områderne er grænseværdierne overskredet for hele seks eller flere stoffer.
Farvande ud for Sydjylland hårdt ramt
De sydjyske kystområder er ingen undtagelse. Særligt Lillebælt, Vadehavet, Vadehavets tidevandsområder og fjordene ved Aabenraa og Haderslev er blandt de steder, hvor der er fundet høje koncentrationer af blandt andet arsen, kviksølv, vanadium og PCB.
I Lillebælt Syd er koncentrationen af vanadium målt hele 253 gange over grænseværdien. Stoffet påvirker både stofskifte og formeringsevne hos havdyr som fisk, mikroalger og krebsdyr. I Kattegat ud for Aalborg er arsen fundet i 337 gange højere koncentration end tilladt, og i Øresund Nord er PCB målt 142 gange over grænsen – PCB er et hormonforstyrrende stof, som overføres fra mor til afkom og kan give hjerneskader og nedsat reproduktion hos havdyr.
Selvom tallene stammer fra nationale målinger, har lokale områder som Esbjerg Havn og Tønders kystnære vådområder allerede været i fokus for både oprensning og overvågning. Esbjergs havn er blandt de steder, hvor forurening i sediment og bundmaterialer har ført til langvarige oprydningsprojekter. Tønder Forsyning har som eksempel igangsat rensning af perkolat fra Højer Deponi, hvor PFAS-niveauet i det udledte vand blev reduceret med op mod 80 procent.
En usynlig trussel
Mange af de kemiske stoffer nedbrydes ikke i naturen – heriblandt PFAS og tungmetaller – og kan ophobes i både fisk, muslinger og havpattedyr. Når vi som mennesker spiser fisk og skaldyr, kan stofferne ende i vores egne kroppe.
Henriette Selck, seniorkonsulent i Tænketanken Hav, kalder det for “rød alarm”, at der udledes så store mængder miljøfarlige stoffer i havet:
“Grænseværdierne er sat for at beskytte livet i havet og os selv. Jo mere og længere tid man overskrider dem, jo større er risikoen for uoprettelige skader.”
Kun toppen af isbjerget
Analysen bygger på overvågning af op til 31 miljøfarlige stoffer i 123 danske vandområder – men forskere vurderer, at der findes hundredtusindvis af kemikalier, hvoraf mange aldrig bliver målt. Det betyder, at det reelle omfang af forureningen sandsynligvis er langt større.
Krav om handling
Danmark er forpligtet af EU’s vandrammedirektiv til at sikre god kemisk og økologisk tilstand i alle vandområder senest i 2027. Det kræver en markant styrket indsats både nationalt og lokalt – blandt andet med oprensning af gamle forureninger, bedre rensningsteknologi og skrappere kontrol med udledninger.
For sydjyske kommuner som Tønder, Esbjerg, Aabenraa og Haderslev er der brug for politisk opmærksomhed og investeringer i havmiljøet, hvis fremtidige generationer også skal kunne fiske, bade og nyde et sundt havmiljø.
Redaktionen
