
114 nye vindmøller foreslået i Tønder Kommune – men hvem bygger dem?
Tønder Kommune har netop afsluttet den tredje ansøgningsrunde for vedvarende energi-projekter. Her er der indkommet forslag om 114 nye vindmøller samt flere solcelleanlæg. Hvis alle projekterne går videre, kan det udløse omkring 200 millioner kroner til kommunens grønne pulje.
Men samtidig med at det grønne eventyr ser ud til at tage fart, rejses der spørgsmål om vindmøllernes oprindelse – bliver de danske eller kinesiske?
Grønne penge går op i udligning
En ændring i lovgivningen fra sidste sommer betyder, at kommunens grønne puljeindtægter modregnes i det statslige bloktilskud. I praksis betyder det, at de op til 200 millioner kroner, Tønder kunne få i grøn pulje, samtidig bliver modregnet i statens økonomiske støtte til kommunen. Resultatet er økonomisk status quo – selv med massiv udbygning.
Kinesiske møller vinder frem – også lige syd for grænsen
Udviklere i Tyskland er allerede begyndt at vælge kinesiske vindmøller frem for europæiske, blandt andet fordi de tilbydes med finansiering, personale, reservedele og service inkluderet. Kinesiske selskaber tilbyder desuden, at udviklerne ikke skal lægge en euro, før møllerne er oppe at køre men blot tilbagebetale udgifter over en aftalt periode.
En branchekilde oplyser til TønderNYT, at en kinesisk mølle i Tyskland typisk er tilbagebetalt på 4½ år, hvilket gør tilbuddet svært at modstå – især for private udviklere.
Eurowind: Overvejer kinesisk model
Selskabet Eurowind Energy A/S, der er aktiv i Danmark, har ifølge EnergiWatch udtrykt, at den nuværende statslige støtte til havvind på 54 milliarder kroner i den nye udbudsrunde betyder, at man som modtræk overvejer kinesiske vindmøller til landbaserede projekter. Dette for at holde egne omkostninger nede.
Eurowind Energy A/S har, ifølge oplysninger TønderNYT har kunnet fremskaffe, lovet at de vil afgive en vindmølle til ca 60 mio kroner til foreningen “Bæredygtig Fremtid”, for de 4 VE projekter som der arbejdes videre med med dette firma. Selskabet blev grundlagt i Danmark i 2006 og operere i 16 markeder i Europa og USA, med over 650 ansatte.
Bekymringer om sikkerhed og afhængighed
Samtidig rejser flere aktører i vindbranchen alvorlige spørgsmål om datasikkerhed og kontrol. Man frygter, at kinesiske komponenter i møllerne – ligesom i solceller – kan indeholde teknologi, som kan fjernstyres, eller i værste fald slukke for strømproduktionen uden lokal kontrol.
Green Power Denmark har advaret imod at lukke kinesiske løsninger ind på markedet, da det kan føre til, at europæiske producenter som danske VESTAS forsvinder fra markedet på få år, hvis de ikke kan konkurrere på vilkår og finansieringsmuligheder.
Banker og lokalt erhvervsliv bliver sat udenfor
Når kinesiske leverandører tilbyder fuld finansiering af vindmøllerne, betyder det også, at lokale pengeinstitutter og banker går glip af store udlånsmuligheder. Dermed risikerer man, at økonomisk gevinst og aktivitet flytter ud af lokalområdet, selvom møllerne fysisk placeres i det danske landskab.
Tønders grønne fremtid – på kinesiske vilkår?
Spørgsmålet er nu, om de 114 foreslåede vindmøller i Tønder Kommune skal bygges af danske, europæiske eller kinesiske virksomheder.
Valget vil få betydning – ikke bare for økonomien, men også for lokal beskæftigelse, sikkerhed, og Danmarks grønne suverænitet.
Afventer politisk beslutning og national debat – men udviklingen bør følges tæt.






