Warning: Undefined array key "license-unknown" in /home/www/toendernyt.dk/wp-content/themes/newsmunch-pro/inc/licence-activation/theme-updater-admin.php on line 368
Snart valg til Tønder Forsyning – SønderjyllandNYT

Snart valg til Tønder Forsyning

Forbrugerrepræsentant deler erfaringer

Ved åbent hus-arrangement i Bredebro satte Lisbeth Oxholm Andersen ord på 12 års erfaring i bestyrelsen – og opfordrede nye kandidater til at stille op.

Onsdag aften dannede Tønder Forsynings hovedsæde i Bredebro rammen om et åbent hus-arrangement i anledning af det kommende valg til forsyningens bestyrelse. Her skal der vælges to nye forbrugerrepræsentanter.

En af aftenens hovedpersoner var Lisbeth Oxholm Andersen, der gennem 12 år har repræsenteret forbrugerne i Tønder Forsynings bestyrelse. Med personlige refleksioner og konkrete eksempler gav hun de fremmødte et ærligt indblik i bestyrelsesarbejdet – og opfordrede engagerede borgere til at tage stafetten videre.

Ikke bare “noget med vand”

– Hvis du har lyst til at arbejde med kritisk infrastruktur og gøre en forskel for både klima, miljø og samfund, så er Tønder Forsyning et rigtig godt sted at være, sagde Lisbeth Oxholm Andersen i sin tale.

Hun pointerede, at jobbet handler om mere end vand og spildevand. I en tid præget af cybertrusler og international uro er forsyningssikkerhed blevet et vigtigt emne. Hun nævnte bl.a. vigtigheden af rent drikkevand, effektiv spildevandsrensning og EU’s nye krav om rensning for medicin- og kosmetikrester.

Et arbejdsfællesskab – ikke en cigarbestyrelse

Lisbeth lagde vægt på, at man som bestyrelsesmedlem ikke behøver være ekspert, men skal være nysgerrig, engageret og klar til at lægge tid og kræfter i arbejdet.

– Det er ikke en cigarbestyrelse. Det er en arbejdende bestyrelse. Vi arbejder for både borgerne og medarbejderne – uanset om det er akademikere eller fleksjobbere, lød det.

Hun fremhævede også selskabets fokus på CSR og mulighederne for at skabe sociale jobveje – f.eks. hvordan medarbejdere er gået fra få ugentlige timer til faste fuldtidsstillinger.

Resultater og udfordringer

I sin periode har bestyrelsen været med til at gennemføre en række større projekter:

  • Affaldssortering i 10 fraktioner
  • Klimatilpasning med separering af regn- og spildevand
  • Et forsøgsprojekt med PFAS-rensning på deponiet
  • Deltagelse i Tønder Marsk-projektet
  • Renovering af kloakker og etablering af regnvandsbassiner

Hun understregede, at bestyrelsen også har haft fokus på god selskabsledelse med åbenhed, evalueringer og strategiudvikling.

Tid til at give stafetten videre

Lisbeth Oxholm Andersen har besluttet ikke at genopstille, bl.a. fordi hun mener, at 12 år i bestyrelsen er passende – i tråd med anbefalinger for god selskabsledelse.

– Efter så lang tid ser man ikke hullerne i osten helt så tydeligt længere. Og jeg må ærligt sige, at jeg er blevet lidt træt af at kæmpe om den politiske retning med vores ejer, sagde hun.

En opfordring til de kommende kandidater

Afslutningsvis kom hun med tre vigtige råd til dem, der overvejer at stille op:

  1. Gør det kun, hvis du virkelig vil gøre en forskel – og har tiden til det.
  2. Vær forberedt og deltag aktivt – ikke kun til møder, men også i netværk og arrangementer.
  3. Overvej, hvordan du vil håndtere det dilemma, der kan opstå, hvis selskabets og forbrugernes interesser ikke stemmer overens.

– Man skal kunne skelne. Som bestyrelsesmedlem arbejder man for selskabet – og det er ikke altid det samme som, hvad der er populært blandt forbrugerne.

Den anden nuværende forbrugerrepræsentant, Peter Skydstrup, var også inviteret til at dele sine erfaringer, men måtte desværre melde afbud.

  • Related Posts

    Debatindlæg: Sønderjysk stemme for mere bonus og stærk mental sundhed

    Indsendt af Lisbeth Oxholm Andersen, Havnebyvej 9, 6792 Rømø Fra den 24. februar til 9. marts kan du stemme til repræsentantskabet i Velliv Foreningen. Hvis du har pension i Velliv,…

    Kloster Mærken: Generalforsamling, ændringer i bestyrelsen – og en formand, der alligevel bliver

    Der var både kolde fingre og varme smil, da Kloster Mærken onsdag aften holdt årets generalforsamling – denne gang i egne rammer i Æ Mærkens Hus. Og selv om formanden…

    Fik du læst disse artikler?

    Debatindlæg: Sønderjysk stemme for mere bonus og stærk mental sundhed

    Debatindlæg: Sønderjysk stemme for mere bonus og stærk mental sundhed

    Kloster Mærken: Generalforsamling, ændringer i bestyrelsen – og en formand, der alligevel bliver

    Kloster Mærken: Generalforsamling, ændringer i bestyrelsen – og en formand, der alligevel bliver

    Millionindsprøjtning til Tønder: 9,6 millioner skal forvandle bymidten til porten mod marsken

    Millionindsprøjtning til Tønder: 9,6 millioner skal forvandle bymidten til porten mod marsken

    Havfruepris til Visit Rømø & Tønder: Lille turistorganisation med stor international gennemslagskraft

    Havfruepris til Visit Rømø & Tønder: Lille turistorganisation med stor international gennemslagskraft

    Regeringen vil ruste Danmark til vandkriser: Nyt nationalt vandkatastrofeberedskab på vej

    Regeringen vil ruste Danmark til vandkriser: Nyt nationalt vandkatastrofeberedskab på vej

    Renovering skaber både luksus og nye jobmuligheder

    Renovering skaber både luksus og nye jobmuligheder
    Skip to content