Redaktionen
Fremtiden ser ud til at byde på et faldende befolkningstal i Tønder Kommune. Kommunens egne fremskrivninger peger på, at det særligt er antallet af børn og personer i den erhvervsaktive alder, der vil falde i de kommende år, hvilket samlet set vil mindske indbyggertallet.
Landsdækkende undersøgelse bekræfter faldende fertilitet
Denne udvikling i Tønder Kommune er ikke isoleret. En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) viser nemlig, at Danmark som helhed oplever et markant fald i antallet af fødte børn.
Færre fødsler kan gavne statskassen på lang sigt
Selvom færre fødsler måske ikke umiddelbart lyder positivt, peger AE’s analyse på, at den faldende fertilitetsrate faktisk kan have en positiv indvirkning på de offentlige finanser på længere sigt. Dette skyldes primært forventningen om lavere offentlige udgifter til blandt andet daginstitutioner og skoler.
Analyse: lav fertilitet giver bedre økonomisk robusthed
Ifølge AE ligger det gennemsnitlige antal fødsler per dansk kvinde nu på 1,5 barn. Hvis dette niveau fastholdes, forudser analysen en markant forbedring af den strukturelle saldo i 2040 på omkring 18 milliarder kroner, svarende til 0,6 procent af det nuværende BNP. Senioranalytiker i AE, Gustav Elias Dahl, forklarer, at færre børn betyder færre udgifter til velfærdsydelser i de tidlige og sene faser af livet. De lavere udgifter til eksempelvis børnepasning og undervisning skaber dermed et større økonomisk råderum til at håndtere de stigende udgifter til ældrepleje i fremtiden.
Uenighed om fremtidig fertilitetsrate – mulighed for endnu større overskud
Danmarks Statistik nedjusterede i 2024 deres langsigtede forventning til fertilitetsraten fra 1,9 til 1,7 børn per kvinde. Tænketanken Kraka argumenterer dog for, at det reelle tal sandsynligvis vil være endnu lavere, måske så lavt som 1,34 børn per kvinde. En så markant lavere fertilitetsrate vil potentielt kunne føre til et endnu større overskud i de offentlige finanser end forventet. Gustav Elias Dahl fra AE påpeger, at selvom fremskrivninger af fertilitet altid er usikre, virker det urealistisk, at fertiliteten skulle stige så meget som forudsat i de officielle befolkningsprognoser.
Samlet set peger både de lokale forventninger i Tønder Kommune og den nationale analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på en fremtid med færre børn. Mens dette skaber udfordringer i forhold til arbejdsstyrke på sigt, kan det altså også potentielt frigøre midler i de offentlige finanser på mellemlang og lang sigt.
