Redaktionen
Flere lokale borgere har over for TønderNyt udtrykt dyb bekymring for, at unge med særlige behov ikke får den nødvendige støtte i folkeskolen til at tro på og gennemføre en ungdomsuddannelse. Bekymringen gælder manglende håndtering af udfordringer og i nogle tilfælde en direkte nedgørelse af de unges potentiale.
TønderNyts redaktion har ligeledes erfaret flere bekymrende sager. Der berettes om en specifik UU-vejleder, som angiveligt har nedbrudt unges selvtillid i forhold til deres uddannelsesmuligheder.
Uddannelsesstedet tør ikke sige noget, da de er nød til at bevare det “gode” samarbejdsforhold. Men udenfor referat skinner det tydeligt igennem at man ikke er tilfreds med pågældende uu-vejleder grundet dennes formentligt manglende forståelse af elever med specielle behov.
Folkeskoler kæmper med specialundervisningen
Flere kilder herunder forældre til børn med specielle behov i Tønder kommune beretter desuden om, at flere folkeskoler har svært ved at håndtere de komplekse udfordringer, som elever med særlige behov står overfor.
Dette resulterer i, at disse elever “tabes på gulvet”, og undervisningen beskrives i nogle tilfælde som ren “opbevaring”. TønderNyt har modtaget eksempler fra alle fire skoledistrikter i kommunen, og lignende problematikker kendes også fra Aabenraa.
National undersøgelse bekræfter udfordringer
Disse lokale beretninger bakkes op af nye nationale undersøgelser fra Egmont Fonden. Rapporter fra Rambøll og Maple i “Egmont Indsigt” viser, at næsten hver fjerde ung med alvorlig fysisk sygdom ikke får nogen uddannelse efter grundskolen – næsten dobbelt så mange som i befolkningen generelt. Undersøgelserne peger på, at mange unge med sygdom oplever betydelige forhindringer i uddannelsessystemet, selvom de har de samme ambitioner som deres jævnaldrende.
Unge efterlyser fleksibilitet og positive forventninger
De unge med kronisk eller alvorlig sygdom efterlyser selv et mere fleksibelt uddannelsessystem, der i højere grad tager højde for deres særlige situation. En kvalitativ undersøgelse fra Maple blandt 23 unge viser, at uklare rettigheder, lave forventninger fra “systemet”, manglende fleksibilitet i uddannelsen samt sociale og fysiske barrierer er blandt de største udfordringer.
Heidi Sørensen, direktør i Egmonts Fondssekretariat, understreger vigtigheden af at støtte disse unges ambitioner og nedbryde barriererne. Hun opfordrer politikere og uddannelsesinstitutioner til at skabe et mere inkluderende system.
Samfundsøkonomisk potentiale ved bedre støtte
Undersøgelserne peger også på et betydeligt samfundsøkonomisk potentiale ved at hjælpe flere unge med sygdom gennem en ungdomsuddannelse. Hvis andelen af unge syge uden uddannelse kunne sænkes blot en smule, ville det på sigt frigøre betydelige midler i “samfundskassen”.
De unges egne anbefalinger og de samlede resultater fra Rambøll og Maple findes på www.egmont.dk/indsigt. De lokale beretninger fra Tønder peger dog på, at udfordringerne med at støtte unge med særlige behov i uddannelsessystemet er en presserende problematik, der kræver handling på både nationalt og lokalt niveau.
genrefoto
