
Der tegnede der sig et klart billede i afstemningen om Danmarks bedste Bed & Breakfast, hvor Klægager i Ballum lå solidt i front. Nu er konkurrencen afgjort, og den populære sønderjyske perle har trukket det længste strå.
Glæden er stor hos Klægager, der selv har delt den fantastiske nyhed på deres Facebook-side. Med flag og feststemning kunne de annoncere, at de er blevet ringet op med den glædelige besked: Klægager er officielt kåret til Danmarks bedste Bed & Breakfast!
I opslaget udtrykker Klægager en dybfølt taknemmelighed for al den støtte, de har modtaget undervejs: “Her står vi med flag i den gamle festsal for det er sandelig en festdag! I går blev vi ringet op: Klægager er kåret til Danmarks bedste B&B vi er så glade og taknemmelige for al den støtte der er sendt vores vej1000-tak til jer alle sammen. Fra os alle sammen, her på Klægager”
Med hashtags som #opdagdanmark, #danmarksbedstebedandbreakfast, #sønderjylland og #tønder understreger Klægager stoltheden over deres lokale forankring og den unikke beliggenhed tæt på Vadehavet. Kåringen er en flot anerkendelse af deres arbejde med at skabe en særlig oplevelse for gæster, der søger ferie på landet i de smukke omgivelser i Sønderjylland.






