Redaktionen
Bekymringen for brandsikkerheden på feriecenteret i Kongsmark ulmer fortsat. Martin Lund har på ny rettet henvendelse til Tønder Kommunes øverste politiske lag.
Martin Lunds vedholdende fokus på sagen bygger på en overbevisning om, at dele af byggeriet, herunder den nu opførte restaurant, ikke lever op til den nuværende brandklasse 1.
For at forstå alvoren i denne påstand er det vigtigt at kende forskellen på de forskellige brandklasser.
Brandklasse 1 omfatter typisk bygninger med lav risiko for brandspredning og begrænset behov for brandtekniske installationer, som for eksempel fritliggende enfamiliehuse. Brandklasse 2 dækker bygninger med en moderat risiko, hvor der stilles krav om eksempelvis flugtveje og brandslukningsudstyr. Brandklasse 3 omfatter bygninger med høj risiko for hurtig brandudvikling og spredning, hvilket medfører skærpede krav til brandforebyggelse, brandslukning og redningsberedskab, ofte gældende for større forsamlingslokaler, hoteller og lignende.
Professor Lars Schiøtt Sørensen, en anerkendt ekspert på området, som tidligere har udtalt sig kritisk om den oprindelige brandklasseanmeldelse fra bygherrens rådgiver. Professoren har fastholdt, at brandklasse 1 er utilstrækkelig for byggeriet.
Sagen kompliceres yderligere af det faktum, at det advokatfirma, Tønder Kommune hyrede til at undersøge sagen, benyttede en brandsikkerhedskonsulent, der kun er certificeret til brandklasse 2. Dette rejser spørgsmål om, hvorvidt kommunens advokatfirma har indhentet den nødvendige ekspertise til at vurdere de højere brandklasser, som sagen potentielt involverer.
I sin seneste skrivelse til borgmester Jørgen Popp Petersen og økonomiudvalget udtrykker Martin Lund frustration over den hidtidige håndtering og insisterer på, at der ikke er tale om løse påstande, men om dokumentation underbygget af ekspertviden. Han kritiserer indirekte borgmesterens tilgang, hvor en eventuel undersøgelse af sagen skal afgøres ved en politisk afstemning. Lund påpeger, at lovligheden af brandklassificeringen i sidste ende er et juridisk spørgsmål, der ikke kan afgøres ved stemmeflertal.
Lund opfordrer økonomiudvalget til at anerkende professorens vurdering og handle derefter. Han ser to mulige veje fremad for kommunen: Enten kan Tønder Kommune selv betale for en uvildig analyse af byggeriet og kræve, at bygherren retter sig efter resultatet, eller kommunen kan pålægge bygherren at fremlægge en sådan analyse samt dokumentation for eventuelle nødvendige ændringer.
Med henvisning til et notat fra Kommunernes Landsforening (KL) understreger Martin Lund kommunalbestyrelsens handlepligt, hvis der er viden om ulovligheder. Han argumenterer for, at passivitet i denne sag, hvor der er begrundet tvivl om brandsikkerheden, potentielt kan udgøre en ulovlig handling.
Afslutningsvis opfordrer Martin Lund økonomiudvalget til på sit næste møde at fokusere på, hvordan brandforholdene i Kongsmark kan lovliggøres. Han foreslår desuden, at man undersøger brandklassificeringen af de øvrige poolhuse i området og eventuelt inddrager den certificerede brandrådgiver, der måtte blive engageret i hotelprojektet, i denne undersøgelse. Lund understreger, at målet må være at sikre trygge og lovlige brandsikkerhedsforhold i hele Kongsmark-bebyggelsen, og vejen dertil bør være af underordnet betydning.
