Warning: Undefined array key "license-unknown" in /home/www/toendernyt.dk/wp-content/themes/newsmunch-pro/inc/licence-activation/theme-updater-admin.php on line 368
Populær rapper gæster årets skolekoncert – SønderjyllandNYT

Populær rapper gæster årets skolekoncert

Hvem havde set at det skal være en meget populær rapper, der skal underholde tusindvis af unge fra Syd- og Sønderjylland til årets skolekoncert under Tønder festivalen. Dermed bryder festivalen med den traditionelle musikprofil til skolekoncerten.

Med valget af den populære rapper Tessa til årets skolekoncert ved Tønder Festival 2025, er der ingen tvivl om, at mange skoler vil få travlt med at sikre sig en plads. Tessa er et navn, der uden tvivl vil få de unge elever til at stimle tæt foran scenen.

Samtidig markerer valget af Tessa et brud med traditionen, hvor skolekoncerten typisk har præsenteret kunstnere, der mere traditionelt hører til festivalens folk- og rootsmusikprofil.

Den anerkendte danske rapper Tessa, kendt for sine ærlige og direkte tekster, der resonerer stærkt hos den yngre generation, er blevet offentliggjort som et af hovednavnene til Tønder Festivals skolekoncert i 2025.

Det forventes at blive en stor fest på den udendørs Open Air-scene, når op mod 6.000 skoleelever fra hele Syd- og Sønderjylland samt fra den tyske side af grænsen traditionen tro inviteres til den populære skolekoncert, der afholdes i forbindelse med Tønder Festival 2025.

Udover Tessa vil skolekoncerten også byde på et gensyn med folkBALTICA Ensemblet, et 50 mand stort ungt orkester med rødder i både dansk og tysk folkemusik. Ensemblet er kendt for at krydse musikalske og geografiske grænser i deres fortolkning af traditionel og moderne folkemusik.

Tesss træffer unge med autentisk lyrik

Tessa, der brød igennem i 2019, har hurtigt etableret sig som en af Danmarks mest markante og populære hiphopartister.

“Fra skolerne har vi fået tilbagemeldinger om et ønske om en kunstner, der virkelig taler til de unge – og det har vi naturligvis lyttet til. I den forbindelse var Tessa et oplagt valg, da hun er et stort forbillede for mange i den yngre generation,” udtaler Tønder Festivals kunstneriske leder, Maria Theessink, og uddyber:

“Tessas ligefremme og rå lyrik tager fat i temaer som identitet, modgang og empowerment. Det gør hende let at relatere til og meget autentisk – og netop denne ægthed er kernen i al den musik, vi præsenterer på Tønder Festival.”

Tessa vil optræde med sit band, og skolekoncerten bliver hendes eneste optræden under hele Tønder Festival.

Praktisk information om skolekoncerten

Skolekoncerten finder sted på Open Air-scenen torsdag den 28. august fra klokken 9.30 til 11.30. Det skal bemærkes, at der ikke serveres alkohol ved arrangementet.

Koncerten er eksklusivt for tilmeldte skoler (elever fra 7. klasse og opefter) samt publikum, der allerede har købt billet til Tønder Festival.

Interesserede skoler kan kontakte Tønder Festival på skolekoncert@tf.dk for at høre mere om tilmelding. Deltagelse er gratis for skolerne, men tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet.

Tønder Festival 2025 afholdes fra den 27. til den 30. august.

  • Related Posts

    Debatindlæg: Sønderjysk stemme for mere bonus og stærk mental sundhed

    Indsendt af Lisbeth Oxholm Andersen, Havnebyvej 9, 6792 Rømø Fra den 24. februar til 9. marts kan du stemme til repræsentantskabet i Velliv Foreningen. Hvis du har pension i Velliv,…

    Kloster Mærken: Generalforsamling, ændringer i bestyrelsen – og en formand, der alligevel bliver

    Der var både kolde fingre og varme smil, da Kloster Mærken onsdag aften holdt årets generalforsamling – denne gang i egne rammer i Æ Mærkens Hus. Og selv om formanden…

    Fik du læst disse artikler?

    Debatindlæg: Sønderjysk stemme for mere bonus og stærk mental sundhed

    Debatindlæg: Sønderjysk stemme for mere bonus og stærk mental sundhed

    Kloster Mærken: Generalforsamling, ændringer i bestyrelsen – og en formand, der alligevel bliver

    Kloster Mærken: Generalforsamling, ændringer i bestyrelsen – og en formand, der alligevel bliver

    Millionindsprøjtning til Tønder: 9,6 millioner skal forvandle bymidten til porten mod marsken

    Millionindsprøjtning til Tønder: 9,6 millioner skal forvandle bymidten til porten mod marsken

    Havfruepris til Visit Rømø & Tønder: Lille turistorganisation med stor international gennemslagskraft

    Havfruepris til Visit Rømø & Tønder: Lille turistorganisation med stor international gennemslagskraft

    Regeringen vil ruste Danmark til vandkriser: Nyt nationalt vandkatastrofeberedskab på vej

    Regeringen vil ruste Danmark til vandkriser: Nyt nationalt vandkatastrofeberedskab på vej

    Renovering skaber både luksus og nye jobmuligheder

    Renovering skaber både luksus og nye jobmuligheder
    Skip to content