
Borgere fra syv kommuner samlet i Brundtlandcentret i Toftlund
Tirsdag aften var 44 borgere fra syv sønderjyske kommuner samlet i Brundtlandcentret i Toftlund for at dykke ned i mulighederne for at etablere lokale varmeprojekter. Arrangementet bød på oplæg og diskussioner om alt fra termonet til fjernvarmeværker og vedvarende energi.
Interessen for lokale varmeløsninger er stor i regionen, og de fremmødte borgere var ivrige efter at høre mere om, hvordan de selv kan bidrage til den grønne omstilling. Blandt deltagerne var der dog kun to politikerefra byrådene , nemlig Bjarne Lund Henneberg, Tønder og Carsten Leth, Haderslev. En af de andre deltagere efterlyste hvor er formændene for de lokale lokalråd og hvor er politikerne henne, da ikke deltog i mødet bortset fra Sfs repræsentant i Tønder Bjarne Lund Henneberg.
En af aftenens deltagere efterlyste at man skal se på overskudsvarme. Her nævnte han at Brdr Hartmann sender varme ud i luften samtidig med at Tønder fjernevarme bygger et flisværk. Årsagen er at der er gasafgifter hvis Hartmann skal sælge overskudsvarme hvorfor det ikke kan betale sig.
Termonet, fjernvarme og vedvarende energi på dagsordenen
Aftenens program var fyldt med spændende emner. Der blev blandt andet talt om termonet og de udfordringer, der kan være forbundet med varmeforsyningsloven, som et projekt i Årsund illustrerede.
Et projekt i Nr. Løgum og Ellen blev også nævnt, hvor man havde undersøgt muligheden for termonet, men måtte konstatere, at der kun var 11 husstande, der kunne tilsluttes. Da flere af de øvrige husstande allerede havde investeret i varmepumper, blev projektet skrinlagt.
Agerskov i front med lokal forankring
I Agerskov er man kommet et skridt videre i processen. Formanden for lokalrådet, Tilde Holch, fortalte om deres arbejde med at skabe et fjernvarmeværk. De har brug for tilslutning fra 383 husstande, og med over 300 forhåndstilmeldinger er de godt på vej. Tilde fortalte, at to fra lokalrådet har været rundt og banke på døre for at fortælle om projektet, og det har været en positiv oplevelse.
Brøns Fjernvarme venter på grønt lys til vindmøller
Brøns Fjernvarme har tidligere haft udfordringer med dyre varmepriser, men er nu gået over til et flisfyret værk. De har nu mulighed for at købe tre vindmøller, der står nord for Brøns, men har i over et år ventet på svar fra Energistyrelsen om tilladelsen.
Haved ved Rejsby håber på gennembrud efter 10 år
Preben Nissen fortalte om et projekt ved Haved ved Rejsby, der har været 10 år undervejs. Projektet omfatter 18 vindmøller, men Eurowind mangler stadig en skriftlig tilladelse fra Forsvarsministeriet. Preben Nissen fortalte, at der er lovet en vindmølle til en kommunal fond for 50 millioner kroner.
Skærbækcentret viser vejen med solceller
Søren Hansen, der i dag er seniorkonsulent hos Skærbækcentret, delte deres erfaringer med solceller på hal 1. Anlægget dækker ca. 19% af deres elforbrug, og gæsterne kan følge med i produktionen på infoskærme i centret. Søren Hansen fortalte også, at hver 4. gæst undersøger, om feriecenteret bruger grøn energi.
Lokalt engagement er afgørende
Carsten Vesborg fra Energitjenesten understregede i løbet af aftenen, at fælles lokale varmeløsninger kræver vedvarende lokalt engagement. Det er afgørende, at borgerne er involveret og engagerede i processen, hvis projekterne skal lykkes.
Aftenens møde gav de mange deltagere inspiration og viden om de forskellige muligheder for lokale varmeprojekter. Der var enighed om, at det er vigtigt at fortsætte arbejdet med at finde bæredygtige og økonomisk fordelagtige løsninger for fremtiden.






