Warning: Undefined array key "license-unknown" in /home/www/toendernyt.dk/wp-content/themes/newsmunch-pro/inc/licence-activation/theme-updater-admin.php on line 368
Uenighed om ulønnede udvalg i Tønder Kommune – SønderjyllandNYT

Uenighed om ulønnede udvalg i Tønder Kommune

– Vederlag i udvalg spiller også en rolle for om man vil påtage sig mere arbejde

To udvalgsformænd Poul Erik Kjær (V) og Bo Jessen (T) i Tønder Kommune har forskellige syn på, hvordan de skal arbejde i udvalg, der ikke fra starten har været en del af deres løn som udvalgsformand. Diskussionen handler ikke kun om tid, men også om aflønning og er startet efter at der skulle udpeges en repræsentant til to grønne trepartsudvalg.

Poul Erik Kjær prioriterer familie og landbrug

Formanden for Teknik og Miljø udvalget, Poul Erik Kjær (V), meddelte på det seneste TMU-møde, at han har valgt ikke at lade sig indstille som den kommunale repræsentant i de to grønne 3-partsudvalg, der skal nedsættes. Han begrundede det blandt andet med, at han skal have tid til familien, samt at det koster ham at have folk ansat på gården, når han er til møder.

Poul Erik Kjær udtaler blandt andet: “Jeg vil hellere sidde med ved bordet og påvirke beslutningerne.”

Formanden for Tønder Kommunes teknik- og miljøudvalg, Poul Erik Kjær, har fulgt udviklingen tæt. Han fortæller, at han oprindeligt var interesseret i at deltage i de lokale treparter, men at han valgte at give pladsen videre til en anden. Den anden blev Bo Jessen, Tønder listen, som også er landmand.

“I bund og grund ved vi landmænd godt, hvor tåbeligt det er at ligge høje CO2-afgifter på dansk landbrug og tage god landbrugsjord ud af drift. Det medfører blot en udflytning af produktionen til andre lande, hvor der ikke dyrkes og produceres lige så klimavenligt som i Danmark,” siger Poul Erik Kjær. Det fremgår af et talepapir fra seneste teknik- og miljøudvalgsmøde, som nu er offentliggjort.

“Det, som de efter min mening bare har glemt, er, at vi politikere også har et liv ved siden af politikken. Der er simpelthen ikke flere frie timer at gøre godt med. Jeg er selvstændig landmand på fuld tid, og når jeg er væk hjemmefra, er der stadig arbejde, der skal gøres, og en familie, der skal passes,” siger han.

Af talepapiret fra Poul Erik Kjær fremgår det også “Tirsdag morgen i sidste uge ved formandsmødet til næste uges udvalgsmøde, og samme dag som jeg om aftenen skulle have været udpeget som Tønders repræsentant til de to treparter på kommunalbestyrelsesmødet, tillod jeg mig at spørge til hvad vi som politisk udpeget ville få i møde honorar for indsatsen.

Det var der ingen der havde tænkt over at jeg eller andre kunne have en interesse i at vide, inden man skulle udpeges. Det blev der så arbejdet hårdt på at nde ud af i løbet af dagen, og svaret kom kl 18.55, fem minutter ført kommunalbestyrelsesmødet. Svaret var: Der er ikke noget at komme efter fra regeringen, og Tønder kommune vil heller ikke give mødediæter.”

Bo Jessen ser det som en del af jobbet – og peger på løn

Dette er hans kollega i Tønder Kommunalbestyrelse, Bo Jessen (T), ikke enig i. Han fortæller således: “Som udvalgsformand ved vi, at der følger opgaver med i andre fora, som er ulønnet. I sidste periode sad jeg ulønnet i 20 forskellige bestyrelser, udvalg, råd mm. Det hører med til historien, at vi er aflønnet med +300.000 kr. Som politiker er det også vigtigt, at vi er drevet af interessen i forhold til de opgaver, der venter. Derfor er jeg rigtig glad for at repræsentere Tønder Kommune i treparten, også selvom der ikke følger noget honorar med. Jeg er drevet af interessen og vigtigheden.”

Bo Jessen er formand for arbejdsmarkedsudvalget og modtager, ligesom andre udvalgsformænd i Tønder Kommune, et årligt vederlag på ca. 300.000 kr. Dette beløb inkluderer både vederlaget som kommunalbestyrelsesmedlem og formandsvederlaget for de forskellige udvalg. Beløbene fremgår af Tønder Kommunes webside for 2024.

Dertil skal regnes forskellige tillæg for bestyrelsesarbejde udenfor kommunalt regi. På seneste økonomiudvalgsmøde den 22. januar 2025 var der et punkt på om medlemmer af den kommercielle selskab Tønder Vedvarende Energi A/S hvor der sidder kommunalbestyrelsesmedlemmer som Anton Schultz, Anita Uggerholt Eriksen, Poul Erik Kjær og Torben Struck havde en ikke enig bestyrelse for for Tønder Forsyning A/S valgt at sende et forslag til Tønder Kommune om at bestyrelsen for TVE også skulle aflønnes med vederlag og for mødediæter. Sagen blev taget af bordet på økonomiudvalgsmødet

  • Related Posts

    Debatindlæg: Sønderjysk stemme for mere bonus og stærk mental sundhed

    Indsendt af Lisbeth Oxholm Andersen, Havnebyvej 9, 6792 Rømø Fra den 24. februar til 9. marts kan du stemme til repræsentantskabet i Velliv Foreningen. Hvis du har pension i Velliv,…

    Kloster Mærken: Generalforsamling, ændringer i bestyrelsen – og en formand, der alligevel bliver

    Der var både kolde fingre og varme smil, da Kloster Mærken onsdag aften holdt årets generalforsamling – denne gang i egne rammer i Æ Mærkens Hus. Og selv om formanden…

    Fik du læst disse artikler?

    Debatindlæg: Sønderjysk stemme for mere bonus og stærk mental sundhed

    Debatindlæg: Sønderjysk stemme for mere bonus og stærk mental sundhed

    Kloster Mærken: Generalforsamling, ændringer i bestyrelsen – og en formand, der alligevel bliver

    Kloster Mærken: Generalforsamling, ændringer i bestyrelsen – og en formand, der alligevel bliver

    Millionindsprøjtning til Tønder: 9,6 millioner skal forvandle bymidten til porten mod marsken

    Millionindsprøjtning til Tønder: 9,6 millioner skal forvandle bymidten til porten mod marsken

    Havfruepris til Visit Rømø & Tønder: Lille turistorganisation med stor international gennemslagskraft

    Havfruepris til Visit Rømø & Tønder: Lille turistorganisation med stor international gennemslagskraft

    Regeringen vil ruste Danmark til vandkriser: Nyt nationalt vandkatastrofeberedskab på vej

    Regeringen vil ruste Danmark til vandkriser: Nyt nationalt vandkatastrofeberedskab på vej

    Renovering skaber både luksus og nye jobmuligheder

    Renovering skaber både luksus og nye jobmuligheder
    Skip to content