Redaktionen
Torsdag aften var der fyldt i Medborgerhuset i Tønder, da Bedre Psykiatri afholdt deres månedlige netværkscafé. Aftenens gæst var Karin B. Nissen, der er ekspert i systemstress.
Inden Karin B. Nissen gik på scenen, fortalte Lene fra PsykInfo om de mange gratis tilbud, som PsykInfo tilbyder.
Herefter var det tid til, at Karin B. Nissen fortalte om systemstress. Hun forklarede, at det mest typiske tegn på systemstress er angst for e-boks eller breve i postkassen. Hun fortalte om de fysiske symptomer, som kan opstå, når man skal åbne mails fra det offentlige, såsom hjertebanken, svedige hænder og åndenød.
Karin B. Nissen understregede, at store dele af befolkningen har svært ved at læse og forstå det sprog, der bliver brugt i offentlige breve og mails. Hun anbefalede derfor, at man altid skriver i et forståeligt sprog.
Eksempler på systemstress
Hun kom også ind på, at mange, der oplever systemstress, ikke bliver mødt med forståelse og støtte af sagsbehandlerne. Hun fortalte om aflyste møder med kort varsel, lovgivning, der ikke bliver fulgt, og uenighed i sagsbehandlernes vurderinger.
Karin B. Nissen fortalte også om statusrapporter, der ikke stemmer overens med virkeligheden, og den magtesløshed, der kan opstå, når man skal klage igen og igen.
Hun kom med flere eksempler på, hvor systemstress kan opstå:
- 82% af forældre med handicappede børn oplever stress i samarbejdet med kommunen.
- 90% oplever, at sagsbehandlere ikke vejleder ordentligt.
- 75% af forældre med autistiske børn oplever angst, stress og depression, når de skal samarbejde med kommunen.
- Over 70% af dem, der har kontakt med jobcentre, oplever, at det belaster deres livskvalitet, og 25% går med selvmordstanker efter kontakt med et jobcenter.
Selvcensur og kynisme hos fagpersonalet
Karin B. Nissen fortalte også om den moralske stress og forrådnelse, der kan opstå hos fagpersonale, der oplever selvcensur. Hun fortalte, at det kan føre til stress og udbrændthed, men også til kynisme. Karin B Nissen fortalte, at hun ofte oplever fagpersonale, der lægger selvcensur på sig selv, for at kunne bevare deres eget job. Men dette personale kan se, at det der bliver udført overfor borgeren ikke er godt.
Hun henviste til Emil Falsters forskning om, at kommunen mistænkeliggør forældre, hvilket kan udløse systemstress. Hun nævnte også truslen om en forældrekompetenceundersøgelse, som hyppigt er stressede for forældrene, når de skal igennem dette.
En forældrekompetenceundersøgelse også kaldet en FKU, udføres typisk af en psykolog, hvor forældrene bliver udsat for flere psykologiske tests for at se om de har en forældreevne. Tit ser man at forældre med ordblindhed eller svag læseevne bliver erklæret for at de har manglende forældreevne. En FKU koster typisk kommunen ca 60-100.000 kr for at få lavet. Den stresser mange forældre at de skal have lavet en sådan, da der ifølge en del §54 støttepersoner oftest ses at en FKU er bestillingsarbejde for at få mulighed for at anbringe barnet.
Behov for bedre kommunikation
Karin B. Nissen fortalte, at Center for Menneskerettigheder foreslår bedre kommunikation fra kommunens side og bedre forberedelse af, hvad det drejer sig om. Hun understregede, at man som borger ikke har ret til dagsorden og referat.
Omkring 40 borgere var mødt op til foredraget i Medborgerhuset. Et foredrag, som Bedre Psykiatri Aabenraa og Tønder stod bag.
Karin B. Nissen fortalte, at hun tager ud til mange foredrag, hvor der er mellem 15 og 130 deltagere. Hun henviste flere gange til sin bog om systemstress.
Hun understregede, at netværk hurtigt bliver slidt op, når man udsættes for systemstress. Hun fortalte, at man altid kan bede om en logfil, men at mange kommuner ikke ved, hvordan de skal udskrive den. Hun oplyste, at man har ret til at få dokumentation på, at kommunens afgørelse er lovlig.
Hvad indeholder en logfil?
En logfil kan indeholde oplysninger som:
- Hvilken medarbejder der har været inde i sagen
- Dato og tidspunkt for besøget
- Hvilke handlinger medarbejderen har foretaget (f.eks. læst dokumenter, tilføjet notater, truffet afgørelser)
Hvorfor er logfiler vigtige?
Logfiler er vigtige, fordi de giver dig mulighed for at:
- Få indsigt i, hvem der behandler din sag
- Kontrollere, om der er sket fejl eller uregelmæssigheder
- Sikre, at dine oplysninger bliver behandlet korrekt
Hvordan får man adgang til en logfil?
Du har som borger ret til at få adgang til de oplysninger, der er registreret om dig i kommunens systemer. Det betyder, at du også har ret til at få adgang til logfilen i din sag.
Du kan kontakte kommunen og anmode om at få en kopi af logfilen. Kommunen er forpligtet til at udlevere logfilen til dig, medmindre der er særlige grunde til, at de ikke kan det.
Hvad kan man bruge en logfil til?
Hvis du oplever, at der er sket fejl i din sag, eller hvis du har mistanke om, at dine oplysninger ikke bliver behandlet korrekt, kan du bruge logfilen til at undersøge, hvad der er sket.
Logfilen kan også være et nyttigt værktøj, hvis du skal klage over en afgørelse, som kommunen har truffet. Du har ret til at få adgang til logfilen i din sag, og Kommunen er forpligtet til at udlevere logfilen til dig. Logfilen kan være et nyttigt værktøj, hvis du skal undersøge, om der er sket fejl i din sag.
