
Et år med vækst og engagement
Året der gik har været et spændende år for TønderNyt, og vi vil gerne benytte lejligheden til at takke alle vores læsere, samarbejdpartnere og ikke mindst vores annoncører for jeres støtte og engagement. Som redaktør Søren Malchow udtrykker det: “Det er en vild men skøn rejse vores Team er på.”
Rekordhøje læsertal
Tal fra de seneste måneder viser en imponerende vækst i læsertallet. I november nåede vi hele 718.000 visninger på vores Facebook-side alene, og lige før nytår har vi rundet 797.951 visninger de sidste 4 uger. Det er et tydeligt tegn på, at TønderNyt er blevet en vigtig kilde til lokale nyheder og information for mange.
Vi får også at vide at det er meget flotte tal for et lokalt medie i Danmark især med at TønderNyt kun er lige godt 3 år og vores base er i et tyndtbefolket område. Det at vi alene når ud til ca 3 gange så mange som det er folk i Tønder kommune, der har en facebookprofil, er meget flot. Det fortæller folk, som beskæftiger sig med medier i Danmark.
Tak for jeres støtte
Vi er taknemmelige for den tillid, I viser os ved at følge vores arbejde og dele vores indlæg. Det er jeres engagement, der gør det muligt for os at fortsætte med at levere kvalitetsjournalistik om det, der betyder noget for Tønder og omegn.
Et kig frem mod det nye år
I det kommende år vil vi fortsætte med at arbejde hårdt for at levere relevante og troværdige nyheder. Vi vil sætte fokus på de emner, der betyder noget for jer, og vi vil gerne høre jeres feedback og forslag til, hvordan vi kan gøre TønderNyt endnu bedre.
Spændende valgår i vente
I 2025 er der valg i november 25. Både til kommunalbestyrelsen og til regionsrådet.
Det tegner til at det kan blive et langt og hård valgkamp med de mange partier som ventes at stille op heriblandt flere nye partier. Vi kommer nok til at se et valg, hvor det bliver personerne, som kommer i centrum og ikke partierne
i 2025 vil emner som den grønne omstilling, der fortsat kommer i fokus. Er befolkningen stadig med eller er omstillingen gået for hurtigt eller for langt. Det kan blive et emne mange vil muligvis komme til at snakke om med de afgifter der er og kommer i den forbindelse. Erhvervslivet mærker allerede nu de mange ting de skal redegøre for hvordan de opfører sig ifb med co2 udledningen. Eksempelvis skal en tømmermester snart til at indregne de co2 hans biler udleder ind i beregningen af hvor meget et nyt bygget hus udleder i dets levetid.

IVE skandalen forventes der en afgørelse fra ankestyrelsen i starten af 2025. Den kan risikere at vende op og ned på flere ting.
Nogle af de projektmagere har udtrykt at de føler at de er blevet afpresset til at skulle give et bidrag til foreningen “bæredygtig fremtid”. Hos TønderNyt har vi set den liste over hvilke projektudviklere, som føler at de er blevet presset til at skulle betale til foreningen i Højer. Foreningen bliver oftest omtalt som fonden
Ligeledes forventes det at Kongsmark feriecenter som har været meget omtalt de sidste år at det fortsætter med de ting der stadig er problemer med Der ligger stadig flere i flere klagenævn, som venter på afgørelse om feriecentret er lovligt opført.
I 2025 kommer vi nok også til at se og høre mere til om der kommer hoteller på Lakolk og Havneby på Rømø. I Havneby kan en mulig heliport også komme til at indgå i valgkampen
Et emne i 2025 vil også kunne blive de grønne afgifter på landbruget og transportsektoren som kommer til at påvirke alle borgeee. Der er nok af mulige nyheder, som kommer i 2025. Det bliver et spændende år vi har i vente.
Den lokale sparekasse Bredebro Sparekasse fejrer 150 års jubilæum og holder i maj måned en kæmpe fest med en dag fyldt med musik på festivalspladsen i Tønder
Godt nytår!
På vegne af hele teamet på TønderNyt ønsker vi alle vores læsere et godt nytår. Må det nye år bringe glæde, sundhed og mange gode oplevelser.






