Redaktionen
En kæde af begivenheder rokker ved Danmarks energipolitik
Den seneste tid har budt på en række udviklinger, der sætter spørgsmålstegn ved Danmarks massive satsning på grøn energi og de store el-forbindelser, der er under opførelse. Lad os dykke ned i de enkelte dele og se, hvad det betyder for Danmark og den omdiskuterede Tønder-model.
Norges el-kabler og høje priser
Norge har besluttet ikke at forny den el-ledning, der forbinder de to lande når forbindelsen skal fornyes i 2026. Ifølge Energiwatch så udlever Are Tornasgård fra Arbejderpartiet “Vi kan ikke fortsætte på denne måde. Det er kommet ud af kontrol, og den kontrol vil vi tage tilbage igen”
Årsagen er de høje elpriser i Norge, som skyldes en stor eksport af el. Nordmændene ønsker at beholde mere af deres egen el og til en lavere pris. Dette betyder, at en vigtig ledning i det nordiske elsystem vil blive lukket om få år. Den store eksport af el til blandt andet Danmark gør at det norske erhvervsliv må betale ekstra for strøm.
Havmølleparker og Tysklands rolle
Samtidig er planerne om nye havmølleparker i Danmark blevet udskudt. Hvis Norge lukker sin el-forbindelse, og Danmark ikke har nye havmøller, der producerer strøm, kan der opstå et underskud på el. Det kan betyde, at Danmark i stedet for at eksportere el til Tyskland, vil være nødt til at importere el fra Tyskland.
Men tyskerne mangler i forvejen strøm, da de har lukket deres atomkraftværker.
Nortvolt og de nye byer
Den svenske batterifabrik Nortvolt, der skulle have været en stor kunde af dansk el, står over for økonomiske problemer efter det som TønderNYT erfarer. Der er opstået tvivl om, hvorvidt fabrikken bliver bygget i den planlagte størrelse i Heide. Dette kan også påvirke behovet for el i Danmark. Ifølge de oplysninger TønderNYT har, så har Nortvolt så store økonomiske problemer at de har svært ved at bygge de boliger der skulle bygges til de arbejdere på Nortvolts fabrik i Heide.
PFA og investorernes tillid
Den danske pensionskasse PFA har tabt milliarder på sine grønne investeringer. Torsdag kom det også frem at Sydbank skulle nedskrive deres udlån til Better Energy med ca 450 mio kroner. Dette har skabt usikkerhed blandt investorer, der nu vil kræve højere afkast for at investere i grønne projekter. Desuden bliver det meget svært for fremtiden at der er nogle finansielle institutioner, som vil låne ud til vind og solcelleprojekter, når der er stor risiko for at de ikke får deres penge igen.
Tønder-modellen i fare?
Tønder-modellen, der har til formål at skabe lokal opbakning til vedvarende energiprojekter, er blevet kritiseret for at være for dyr og ufleksibel. De seneste udviklinger kan styrke kritikken af modellen. Hvis der ikke er et stort behov for dansk el i fremtiden, kan det blive vanskeligt at finansiere nye vedvarende energiprojekter.
Udviklere vil også i fremtiden få det svært, at kunne finde yderligere midler til at betale lokale projekter som Tønder-modellens “Bæredygtig fremtid”, når der kommer så store afgifter både fra netselskaberne og fra staten. Flere TønderNYT har haft talt med påpeger, at netop disse afgifter er kommet efter at statsapparattet har set hvordan det kunne lykkes Tønder Kommunes politikere at få VE udviklere til at love at give noget til foreningen “Bæredygtig fremtid”. Dermed ville staten også have sin andel af overskuddet fra VE-projekter.
Det har nu betydet, at vi ikke kommer til at se ret mange VE-projekter fremover som bliver realiseret fortæller Bjarne Christensen til TønderNYT. Han har igennem 17 år arbejdet med VE projekter, og ser nærmest dagligt nu at det ene projekt efter det andet bliver opgivet, da der ikke længere er økonomi i at anlægge vindmøller og solceller. Dermed bliver der ikke adgang til yderligere strømproduktion fra de planlagte anlæg som ikke bliver til noget.
Samtidig har energiselskaberne firmaer kørende for dem, som udelukkede graver smeltede ledninger op for at erstatte dem med lidt tykkere ledninger. El-systemet er overbelastet, og kan ikke tåle at der er så meget el, som bruges og skal transporteres rundt til forbrugerne.
