Redaktionen
Tønder Gymnasium: Et skridt frem, men to tilbage på udmeldingen om ændring i studierejse for elever – er der nok viden på ledelsesgangen om CO2 eller ligger der lovkrav bag beslutningen?
Tønder – Ledelsen på Tønder Gymnasium har truffet en beslutning om at erstatte den planlagte studietur til New York med en togrejse til Italien.
Det har givet stor kritik af den beslutning på de sociale medier, som gymnasiet har taget
Valget har til formål at reducere skolens CO2-aftryk med hele 1500 kg pr elev for de 32 elever det drejer sig om efter de beregninger, som skolen har lavet.
Besparelsen svarer til skolens varmeforbrugs CO2 uddeling
Dog rejser det spørgsmålet hos mange om denne reduktion reelt sker, for flyet som skulle havde bragt eleverne til New York flyver alligevel. Så co2 reduktionen kommer derved ikke til at ske uden at flyver aflyses helt
Et grønt initiativ
Beslutningen om at skifte rejsemålet skildres som at det er et positivt skridt i retning af en mere bæredygtig fremtid. Ved at vælge tog frem for fly mener gymnasiet at det vil reducere sit CO2-udledning markant og sætter et godt eksempel for eleverne.
Men det rejser spørgsmålet om co2 udledning og behovet for co2
Hvis ledelsen på Tønder Gymnasium er bevidst om, at deres beslutning fører til en reduktion i CO2-udledningen, hvorfor har de så ikke tidligere overvejet om det har potentielle konsekvenser af en sådan reduktion for plantelivet? Det skal ses i de Eu direktiver om at virksomheder skal lave et grønt regnskab.
Det grønne regnskab for uddannelsesinstitutioner: et lovpligtig fokus på bæredygtighed
Et grønt regnskab for en uddannelsesinstitution er som et miljøvenligt årsregnskab. Det viser ikke kun, hvor mange penge skolen tjener, men også hvor stor en påvirkning skolen har på miljøet. Fra energiforbrug til affaldshåndtering og studierejser – alt bliver målt og vejet.
Men hvorfor er det så vigtigt?
For det første er det i mange tilfælde lovpligtigt for større virksomheder og institutioner at udarbejde et grønt regnskab. Dette betyder, at også mange uddannelsesinstitutioner er forpligtet til at vise, hvordan de arbejder med bæredygtighed. Baggrunden for det grønne regnskab kommer fra EU direktiv, som er påvirket af en amerikansk non profit organisation, der har gjort at virksomheder er forpligtet til at udarbejde et grønt regnskab.
For det andet er det en fantastisk måde at lære på. Ved at udarbejde et grønt regnskab får både elever og ansatte en dybere forståelse for, hvordan vores handlinger påvirker miljøet. Det giver også mulighed for at sætte mål for forbedringer og blive mere bæredygtige lyder det bag intentionerne bag kravet om de grønne regnskaber
Hvad kan et grønt regnskab indeholde?
- Energiforbrug: Hvor meget strøm bruger skolen til opvarmning, belysning og computere?
- Affald: Hvor meget affald producerer skolen, og hvor meget bliver genanvendt?
- Vandforbrug: Hvor meget vand bruger skolen til toiletter, rengøring og vanding af planter?
- Indkøb: Hvor mange af skolens indkøb er økologiske eller fairtrade?
- Transport: Hvordan transporterer elever og ansatte sig til og fra skolen, og hvor meget CO2 udleder det?
Grundskolens lærdom
Allerede i folkeskolen lærer eleverne, at planter har brug for CO2 for at kunne vokse og producere den ilt, vi mennesker indånder. Det rejser spørgsmålet om, hvorvidt EU har glemt denne grundlæggende biologiske viden.
En vigtig debat
Denne beslutning åbner op for en vigtig debat om balancegangen mellem klimabeskyttelse og andre miljømæssige konsekvenser. Det er afgørende, at vi som samfund finder løsninger, der både indtænker vores CO2-udledning og sikrer en sund planet for fremtidige generationer.
