
50-årig mand omkom i frontalt sammenstød med bus
I eftermiddag kort efter klokken 16 skete der en alvorlig trafikulykke på Bovvej mellem Toftlund og Agerskov. En personbil og en bus kolliderede frontalt.
Desværre mistede føreren af personbilen, en 50-årig mand, livet ved ulykken. De pårørende er underrettet. Føreren af bussen kom lettere til skade, og de fem passagerer i bussen slap uskadte fra ulykken.
Syd- og Sønderjyllands Politi har efterforsket sagen og arbejder på at klarlægge årsagen til ulykken. Vejen var spærret i flere timer, men blev genåbnet klokken 19.50.






