Warning: Undefined array key "license-unknown" in /home/www/toendernyt.dk/wp-content/themes/newsmunch-pro/inc/licence-activation/theme-updater-admin.php on line 368
Kommune i kreativ kampagne for at henvende sig til rygere – SønderjyllandNYT

Kommune i kreativ kampagne for at henvende sig til rygere

Kreativ kampagne: Tønder Kommune sender fuldtidsrygere på pension takket være “jobannoncer”

Tønder Kommune sætter igen skub i rygestopkurser med succesfuld kampagne

I foråret lancerede Tønder Kommune en ny og anderledes “jobannonce,” som har vist sig at være en stor succes. Kommunen søgte ikke nye medarbejdere, men derimod omstillingsparate fuldtidsrygere, der ønskede at gå på deltid eller pension. Kampagnen har markant øget tilmeldingen til rygestopforløb. 

Stor fremgang i rygestoptilmeldinger

Fra uge 8 til uge 17 i 2024 kørte første del af kampagnen “Fuldtidsryger” med stor succes. Flere borgere, der ikke tidligere kendte til det gratis rygestoptilbud, blev opmærksomme på muligheden. Kampagnen resulterede i en imponerende stigning af rygstopdeltagere. Tilmeldingerne til kommunens rygestopforløb steg med 66,7 % i første halvår af 2024 sammenlignet med samme periode året før. Derudover steg antallet af selvhenvendelser til rygestoptilbuddet med hele 311 %, fra 9 personer til 37.

Formanden for Sundhedsudvalget, Anette Abildgaard Larsen, udtrykker sin begejstring:
“Vi er selvfølgelig rigtig glade for, at kampagnen er lykkedes med at få flere deltagere på vores rygestopforløb, hvilket var målet. For os er det vigtigt, at borgerne i Tønder Kommune ved, at der er gratis og professionel hjælp til at stoppe med at ryge, og det budskab er vi heldigvis lykkedes med at komme ud med.”

Flere borgere bliver overrasket over, hvor stor betydning det har at være sammen med andre om rygestoppet. Helle Nielsen, deltager på rygestophold, siger: “At være på hold med andre er motiverende og har fået mig godt fra start med mit rygestop“.

Tønder Kommune søger snart fuldtidsrygere igen

Den 30. august skydes anden del af kampagnen i gang. Borgerne vil igen blive mødt med de kreative “jobannoncer” både på plakater og sociale medier med det klare budskab: “Vi søger fuldtidsrygere, der ønsker deltid eller drømmer om at gå på pension.”

Tilbud til alle i Tønder Kommune

Rygestopforløbene afholdes på forskellige steder og tidspunkter i kommunen, og de er gratis for alle Tønder Kommunes borgere. For dem, der står uden for arbejdsmarkedet, er der tilskud til rygestopmedicin, og alle deltagere får tilbudt NADA (øreakupunktur) som hjælp til at håndtere abstinenser.

For mere information, besøg www.fuldtidsryger.dk.

  • Related Posts

    Debatindlæg: Sønderjysk stemme for mere bonus og stærk mental sundhed

    Indsendt af Lisbeth Oxholm Andersen, Havnebyvej 9, 6792 Rømø Fra den 24. februar til 9. marts kan du stemme til repræsentantskabet i Velliv Foreningen. Hvis du har pension i Velliv,…

    Kloster Mærken: Generalforsamling, ændringer i bestyrelsen – og en formand, der alligevel bliver

    Der var både kolde fingre og varme smil, da Kloster Mærken onsdag aften holdt årets generalforsamling – denne gang i egne rammer i Æ Mærkens Hus. Og selv om formanden…

    Fik du læst disse artikler?

    Debatindlæg: Sønderjysk stemme for mere bonus og stærk mental sundhed

    Debatindlæg: Sønderjysk stemme for mere bonus og stærk mental sundhed

    Kloster Mærken: Generalforsamling, ændringer i bestyrelsen – og en formand, der alligevel bliver

    Kloster Mærken: Generalforsamling, ændringer i bestyrelsen – og en formand, der alligevel bliver

    Millionindsprøjtning til Tønder: 9,6 millioner skal forvandle bymidten til porten mod marsken

    Millionindsprøjtning til Tønder: 9,6 millioner skal forvandle bymidten til porten mod marsken

    Havfruepris til Visit Rømø & Tønder: Lille turistorganisation med stor international gennemslagskraft

    Havfruepris til Visit Rømø & Tønder: Lille turistorganisation med stor international gennemslagskraft

    Regeringen vil ruste Danmark til vandkriser: Nyt nationalt vandkatastrofeberedskab på vej

    Regeringen vil ruste Danmark til vandkriser: Nyt nationalt vandkatastrofeberedskab på vej

    Renovering skaber både luksus og nye jobmuligheder

    Renovering skaber både luksus og nye jobmuligheder
    Skip to content