Warning: Undefined array key "license-unknown" in /home/www/toendernyt.dk/wp-content/themes/newsmunch-pro/inc/licence-activation/theme-updater-admin.php on line 368
Ungdomselever udforsker virtual reality mod stress og mistrivsel – SønderjyllandNYT

Ungdomselever udforsker virtual reality mod stress og mistrivsel

Videnskabsfestival i Tønder: Ungdomselever udforsker virtual reality mod stress og mistrivsel

Virtual reality kender de fleste unge fra computerspil, hvor de med et par store briller på oplever en kunstig verden. I denne uge inviteres elever fra kommunens ungdomsuddannelser til at møde forskere, som arbejder med virtual reality til at håndtere både mentale udfordringer og undervisning i fremtidens studie- og arbejdsliv.

Anledningen er den nationale videnskabsfestival Forskningens Døgn.

Forskere, undervisere og studerende fra UC Syds pædagoguddannelse og EASVs datamatikeruddannelse i Tønder samt SDU i Sønderborg optræder sammen i et arrangement for at vække de unges interesse for forskning. SDU præsenterer egen forskning i at bruge virtual reality til træning for at mindske angst og nervøsitet, når man præsenterer for mange mennesker. EASV demonstrerer, hvordan virtual reality bruges i deres online undervisning, og UC Syd viser, hvordan virtual reality inden for pædagogers arbejdsområde kan bruges til at hjælpe folk med f.eks. social angst.

Glæde over lokale uddannelsers engagement i de unge 

Der er Tønder Kommune, der sammen med de videregående uddannelser inviterer de unge ind som forskere for en dag. I en række praktiske workshops vil de unge selv skulle udvikle egne idéer til, hvordan virtual reality kunne bruges mod stress og mistrivsel eller i undervisning på deres fremtidige studium eller arbejdsplads.

– Vi sætter stor pris på de lokale videregående uddannelsers støtte til at afvikle Forskningens Døgn her i Tønder. Vores unge mennesker kommer helt tæt på forskningens verden samtidig med, at de også inddrages i arbejdet med et meget aktuelt emne; nemlig deres egen trivsel nu og i fremtiden, udtaler borgmester Jørgen Popp Petersen.

Arrangementet finder sted i uddannelsernes fælles innovationshus i Mind Factory by Ecco, der sammen med de videregående uddannelser har tilrettelagt dagen.

Fakta om Forskningens døgn:

Forskningens Døgn er en landsdækkende videnskabsfestival, der siden 2005 er blevet afholdt årligt.

Formålet med Forskningens Døgn er at øge opmærksomheden og vække interesse for forskning hos den danske befolkning og skabe forståelse for den betydning, som forskning har for vores samfund og hverdag.

Forskningens Døgn henvender sig til alle, der er åbne for at blive underholdt og lære nyt – og især til dem, der ikke til dagligt har berøring med forskning og innovation.

  • Related Posts

    Debatindlæg: Sønderjysk stemme for mere bonus og stærk mental sundhed

    Indsendt af Lisbeth Oxholm Andersen, Havnebyvej 9, 6792 Rømø Fra den 24. februar til 9. marts kan du stemme til repræsentantskabet i Velliv Foreningen. Hvis du har pension i Velliv,…

    Kloster Mærken: Generalforsamling, ændringer i bestyrelsen – og en formand, der alligevel bliver

    Der var både kolde fingre og varme smil, da Kloster Mærken onsdag aften holdt årets generalforsamling – denne gang i egne rammer i Æ Mærkens Hus. Og selv om formanden…

    Fik du læst disse artikler?

    Debatindlæg: Sønderjysk stemme for mere bonus og stærk mental sundhed

    Debatindlæg: Sønderjysk stemme for mere bonus og stærk mental sundhed

    Kloster Mærken: Generalforsamling, ændringer i bestyrelsen – og en formand, der alligevel bliver

    Kloster Mærken: Generalforsamling, ændringer i bestyrelsen – og en formand, der alligevel bliver

    Millionindsprøjtning til Tønder: 9,6 millioner skal forvandle bymidten til porten mod marsken

    Millionindsprøjtning til Tønder: 9,6 millioner skal forvandle bymidten til porten mod marsken

    Havfruepris til Visit Rømø & Tønder: Lille turistorganisation med stor international gennemslagskraft

    Havfruepris til Visit Rømø & Tønder: Lille turistorganisation med stor international gennemslagskraft

    Regeringen vil ruste Danmark til vandkriser: Nyt nationalt vandkatastrofeberedskab på vej

    Regeringen vil ruste Danmark til vandkriser: Nyt nationalt vandkatastrofeberedskab på vej

    Renovering skaber både luksus og nye jobmuligheder

    Renovering skaber både luksus og nye jobmuligheder
    Skip to content