Warning: Undefined array key "license-unknown" in /home/www/toendernyt.dk/wp-content/themes/newsmunch-pro/inc/licence-activation/theme-updater-admin.php on line 368
Indsamling til fordel for kræftramte børn vokser – SønderjyllandNYT

Indsamling til fordel for kræftramte børn vokser

Danske Spil og Børnecancerfonden inviterer i dag hele Danmark til #FodboldtrøjeFredag for at støtte fondens arbejde. Fællesskabet er vokset markant de seneste år, og målet i år er at slå 2023’s indsamlingsrekord på 4 mio. kr.

I 2022 havde Børnecancerfonden et overskud efter uddelinger på 29,1 mio kroner og en egenkapital på 102,5 mio kr

#FodboldtrøjeFredag samler igen i år helt almindelige danskere, fodboldentusiaster, klubber, foreninger og virksomheder, når den årlige indsamlingsdag afholdes i dag fredag den 1. marts. Her trækkes fodboldtrøjen over hovedet i hele landet for at støtte børn med kræft – og det har flere og flere gjort. Således er antallet af deltagende virksomheder næsten tredoblet på et år, ligesom det indsamlede beløb er vokset fra 1,5 til 4 mio. kr.

”Vi er stolte af FodboldtrøjeFredag. Det handler om at dele glæden ved fodbold og samtidig støtte et godt formål.  Vi fortæller om FodboldtrøjeFredag på vores kanaler og vi er glade for, at vores sponsorfodboldklubber er med til at samle fans og erhvervsnetværk, og at fodboldspillere har besøgt børnekræftafdelinger for at give børnene en særlig oplevelse. Målet er at løfte opbakningen til FodboldtrøjeFredag endnu mere og at samle endnu flere penge ind, som kan hjælpe børn med kræft og deres familier,” siger Nikolas Lyhne-Knudsen, adm. direktør i Danske Spil.

Det er sjette år, at Børnecancerfonden og Danske Spil afholder den årlige indsamlingsdag. Sidste år blev der samlet 4 millioner kroner ind. Ambitionen er at indsamle endnu mere i år, og at flere virksomheder end nogensinde før deltager.

Et internt event, der blev til en national begivenhed

Danske Spil er initiativtager til FodboldtrøjeFredag, som i 2019 startede som et internt event i virksomheden og siden har udviklet sig til en begivenhed, alle virksomheder kan deltage i. Børnecancerfonden og Danske Spil arbejder sammen for at udbrede dagen til endnu flere.

Nogle vælger at bære deres favorittrøjer, mens andre arrangerer festlige begivenheder på arbejdspladserne med grillpølser, fodboldquizzer og bordfodbold.

”Vi er virkelig taknemmelige for den store opbakning, der sikrer opmærksomhed på børn med kræft. Børnecancerfonden er en lille, privat fond med få ansatte, og vi har brug for hjælp udefra. FodboldtrøjeFredag er en vigtig begivenhed for os, og det rejser penge til vigtig forskning i børnekræft, oplysning og støtte til familierne. Vi håber, at rigtig mange igen vil trække i fodboldtrøjerne rundt om i Danmark,” lyder det fra Marianne Benzon Nielsen, direktør i Børnecancerfonden.

Det er nemt at deltage i #FodboldtrøjeFredag: Tag en fodboldtrøje på, indbetal et valgfrit beløb til Børnecancerfonden og del gerne et billede på de sociale medier under #FodboldtrøjeFredag.

Alle pengene går ubeskåret til Børnecancerfondens arbejde.

Læs mere om FodboldtrøjeFredag: https://fodboldtroejefredag.dk/

  • Related Posts

    Regeringen vil ruste Danmark til vandkriser: Nyt nationalt vandkatastrofeberedskab på vej

    Cyberangreb, strømnedbrud og sårbare vandværker har fået regeringen til at trække i nødbremsen. Et nyt nationalt vandkatastrofeberedskab skal sikre, at danskerne også i krisesituationer kan tænde for hanen – og…

    Falske 20-kronemønter i omløb: Politiet advarer borgere og butikker

    Syd- og Sønderjyllands Politi advarer nu om falske 20-kronemønter, der er sat i omløb flere steder i landet – herunder også i vores landsdel. Indtil videre har politiet modtaget syv…

    Fik du læst disse artikler?

    Debatindlæg: Sønderjysk stemme for mere bonus og stærk mental sundhed

    Debatindlæg: Sønderjysk stemme for mere bonus og stærk mental sundhed

    Kloster Mærken: Generalforsamling, ændringer i bestyrelsen – og en formand, der alligevel bliver

    Kloster Mærken: Generalforsamling, ændringer i bestyrelsen – og en formand, der alligevel bliver

    Millionindsprøjtning til Tønder: 9,6 millioner skal forvandle bymidten til porten mod marsken

    Millionindsprøjtning til Tønder: 9,6 millioner skal forvandle bymidten til porten mod marsken

    Havfruepris til Visit Rømø & Tønder: Lille turistorganisation med stor international gennemslagskraft

    Havfruepris til Visit Rømø & Tønder: Lille turistorganisation med stor international gennemslagskraft

    Regeringen vil ruste Danmark til vandkriser: Nyt nationalt vandkatastrofeberedskab på vej

    Regeringen vil ruste Danmark til vandkriser: Nyt nationalt vandkatastrofeberedskab på vej

    Renovering skaber både luksus og nye jobmuligheder

    Renovering skaber både luksus og nye jobmuligheder
    Skip to content